• A +
  • A -
  • print
  • Send videre

DMF får ny direktør

25. apr. 2012 DMF

Geert Bruno Sørensen starter 1. maj som direktør for Dansk Musiker Forbund.

”Jeg glæder mig fantastisk meget til at tiltræde stillingen som direktør for Dansk Musiker Forbund - og til at lære medlemmerne og organisationen nærmere at kende.  Ligesom jeg ser frem til at få dybere indsigt i forbundets virke og hverdag,” siger Geert Bruno Sørensen, der ”ser mange spændende muligheder for Dansk Musiker Forbund. Jeg glæder mig til at være med til føre dem ud i livet sammen med mine nye kolleger.”

I mere end 20 år har musikken været omdrejningspunktet for Geert Bruno Sørensen.

Han har professionelt beskæftiget sig med musik, forretningsudvikling og ledelse siden starten af 1980'erne. Geert har gennem en årrække arbejdet i den danske musikbranche, de senere år med fokus på udvikling af nye koncepter og uddannelse, og har en bred erhvervserfaring både fra det private erhvervsliv og fra offentlige kulturinstitutioner.

Gennem tiderne har Geert også være involveret i udvikling og produktion af store internationale kunst- og kulturprojekter. 

I 2001 kom Geert Bruno Sørensen til DR, hvor han stod i spidsen for udviklingen af DR Musik og Medier. Efter et par år blev han chef for DR Big Band og DR’s dækning af den rytmiske musik med ansvar for blandt meget andet DR’s musik- og underholdningsproduktioner.

Senest kommer Geert Bruno Sørensen fra en stilling som forstander fra Musik og Teaterhøjskolen,  der har hovedfagene musik, sang, dans, lydteknik og teater.

Det er således en solid erfaring i musik, formidling, forretningsudvikling og ledelse Geert Bruno Sørensen repræsenterer. Geert afløser DMF’s hidtidige direktør, Martin Arnoldsen, der sidste sommer valgte at gå på pension efter 17 år i stillingen.


Cv-udpluk                                                                                                                                     

  • Musik og Teaterhøjskolen, forstander 2010-2012
  • Toldkammeret – kulturhus og spillested, Toldkammerchef 2007-2010                           
  • DR - DR Rytmisk og Event, DR Musik og Medier, DR Big Band, chef 2001-2006
  • EAT, kunstudstilling, udvikler og organisator 1996-1998                             
  • Stereo Studio, direktør, chef og medejer 1981-1994
Nyheder fra MUSIKEREN

Ny ledelse på Tønder Festival

28.08.2014

Den sønderjyske folkemusikfestival fejrer 40 års jubilæum lige nu og ser samtidig fremad. En ny ledelse er klar til at tage over.

Er du årets nye jazzstjerne?

28.08.2014

DPA afholder igen i 2014 en konkurrence for unge jazzkomponister. Vinderen præsenteres ved en koncert i DR Koncerthuset, hvor værker af konkurrencens tre finalister uropføres af DR Big Bandet, og...