• A +
  • A -
  • print
  • Send videre

En julegave fra den nye regering

21. dec. 2011 DMF

Regeringen har sammen med Enhedslisten lavet en række aftaler for 2012. Den mest markante ændring af reglerne er, at langt hovedparten af dem der stod til at miste retten til dagpenge i anden halvdel af 2012 får tildelt ekstra 26 ydelsesuger. Dog kan dagpengeperioden ikke overstige 4 år.

Forlængelsen er kun midlertidig, men naturligvis glædelig for dem der står til at miste dagpengeretten i andet halvår 2012. Det skal dog bemærkes, at mulighederne for at blive genindplaceret på 962 timer ikke forlænges og således stadig slutter den 1. juli 2012. Er du i tvivl om noget i denne forbindelse, kan du kontakte A-kasseService.

Aftalen indeholder også en række initiativer på beskæftigelsesområdet med sigte på at give de ledige  bedre vilkår. De konkrete initiativer vil dog fortrinsvis have betydning for ufaglærte og faglærte. Konkret vil DMF’s medlemmer nok først og fremmest mærke, at varighedskravet til jobsøgningskurser og lign. fra den 1. marts sættes ned fra 4 til 2 uger.

Nyheder fra MUSIKEREN

Mærsk møder Cutfather på Louisiana

16.05.2012

Topledere fra flere af landets største virksomheder går onsdag 16. maj sammen med en række nøglepersoner fra musikbranchen for at udvikle nye eksportinitiativer

En professionel debutant

14.05.2012

Cellisten Carl-Oscar Østerlind er langt fra debutant, når han debuterer fra DKDM d. 23. maj, med et bredt program, der på samme tid er underholdende og virtuost.