• A +
  • A -
  • print
  • Send videre

Red dine vandskadede instrumenter

05. jul. 2011 af Morten Fischer

"Red hvad reddes kan!" lyder meldingen fra DMF Forsikring efter de voldsomme vandmasser, der faldt i Københavnsområdet i weekenden. Mange øvelokaler og studier med instrumenter blev oversvømmet.

Mange musikere blev ramt hårdt af vandmasserne i det ekstreme regnfald - også DMF's kontorer på billedet blev oversvømmet.

DMF's lokaler på Sankt Hans Torv blev også oversvømmet, hvorfor første arbejdsdag efter århundredes regnskyld, gik med at hjælpe de mange medlemmer, der havde vandskadede instrumenter samtidig med at receptionen og forsikringens kontorer stod under vand.

For at sikre bedst mulig skadesbehandling opfordrer Søren Wrist, DMF Forsikring, til at udfylde og indsende en skadesanmeldelse hurtigst muligt. Men vigtigst af alt, at sørge for at skaden ikke udvikler sig yderligere: "Få instrumenterne eller udstyret tilset af en fagmand, som det første og få et tilbud på reparationen," siger Søren Wrist.

Kontakt DMF Forsikring via mail dmf@remove-this.dmf.dk, tlf: 35 240 240 eller læs mere på hjemmesiden: dmf.dk/forsikring

Nyheder fra MUSIKEREN

Mærsk møder Cutfather på Louisiana

16.05.2012

Topledere fra flere af landets største virksomheder går onsdag 16. maj sammen med en række nøglepersoner fra musikbranchen for at udvikle nye eksportinitiativer

En professionel debutant

14.05.2012

Cellisten Carl-Oscar Østerlind er langt fra debutant, når han debuterer fra DKDM d. 23. maj, med et bredt program, der på samme tid er underholdende og virtuost.