• A +
  • A -
  • print
  • Send videre

Fristen for efterlønsudbetaling nærmer sig

21. aug. 2012 af Esben Laursen | DMF's A-kasseService DMF

Efterlønsreformens tilbud om en skattefri engangsudbetaling på op til 60.000 kr. står stadig åbent frem til 1. oktober i år. Det er altså nu du skal overveje om pengene skal udbetales.

En fjerdedel af DMF's akasse-medlemmer, svarende til 351 har allerede har valgt at framelde sig efterlønsordningen.

DMF har i samarbejde med FTF-A afholdt informationsmøder om efterlønsreformen, specielt for musikere, over hele landet. Reformen indeholder rigtig mange individuelle overvejelser, og da kunstbranchen, som altid, har specielle forhold har det været et svært valg for mange. Der har dog tegnet sig nogle mønstre, som måske kan være nyttige at overveje, hvis ikke du allerede har taget din beslutning.

351 DMF'ere har allerede frameldt sig

Vi kan konstatere at 351 af vore medlemmer allerede har valgt at framelde sig ordningen. Det er ud af en samlet gruppe på 1.408 – altså en 1/4 har valgt at få pengene udbetalt på nuværende tidspunkt. En af de vigtigste overvejelser omkring efterlønsreformen er, hvor stor indflydelse de individuelle pensionsordninger har på efterlønnen.

Gode pensionsordninger

DMF har sikret ganske gode pensionsordninger på de fleste overenskomstdækkende områder, f.eks. symfoniorkestrene. Det har derfor, ud fra en økonomisk betragtning, været et oplagt valg for mange i den situation, at hæve efterlønnen, da pensionsmodregningen ganske enkelt bliver for stor. Vi formoder da også at det langt overvejende er denne gruppe der allerede har hævet efterlønnen.

Specielt for freelancere

Der er til gengæld nogle helt andre overvejelser for freelancere. Her er der ganske enkelt ikke nogen pensionsordning. Det vil kun være pensionsordninger man selv har tegnet der har indflydelse her.

Efterlønsordning giver mulighed for at lægge lidt til side

Her kan nævnes en konkret situation fra et af informationsmøderne, som helt præcist beskriver de anderledes overvejelser en freelancer må gøre sig: Mødedeltagerne bestod hovedsageligt af personer i faste arbejdsforhold, og i den situation var det en logisk betragtning at efterlønsordningen, i sin ny udformning, ikke ville være ret interessant for de 30-årige. Hvorefter en ung 30-årig musiker sagde:

"Det her har fuldstændig afklaret mig. Jeg er 30 år og er lige startet på freelance markedet, og indtil videre er det her jeg skal arbejde. Efterlønsordningen kan jeg se som en mulighed for at jeg får lagt noget til side henad vejen, så må jeg jo se om det ændres undervejs."

Fornuftig pensionsopsparing

Det er en meget fornuftig betragtning i den situation. Efterlønsordningen er sådan indrettet, også efter 1. oktober i år, at de penge du har indbetalt til ordning er dine. Du kan når som helst beslutte dig for at melde dig fra ordningen, og få pengene overflyttet til en anden pensionsordning. I den situation beskattes beløbet heller ikke. Det er først når du hæver den pågældende pension at den beskattes. Altså kan det for mange freelancere være en fornuftig pensionsopsparing at fortsætte med efterlønsordningen – indtil videre.

Meget kan ændre sig

Indtil videre skal understreges, da der er mange ting der kan ændres fra politisk side (keine hexerei – nur behendigheit) som gør regnestykket anderledes, f.eks. ændringer i satserne for efterlønnen, fradragsretten på efterlønskontingentet, ændringer eller afskaffelse af seniorjobordningen – eller den i skrivende stund helt utopiske: et stabilt godt forrentet investeringsmarked.

Nyheder fra MUSIKEREN

Uhørt præsenterer den nyeste musik

30.07.2014

Uhørt Festival blænder i august 2014 atter op for det nyeste i det danske vækstlag på Refshaleøen. En musikfestival af vækstlaget for vækstlaget med fokus på udvikling af de enkelte bands.

Pop-pilot 2014 – bandcamp for unge piger

26.07.2014

Piger i alderen 13-16 år kan nu for 3 år i træk komme på musik-camp med Pop-pilot i efterårsferien. Et instruktørhold på 10 kvindelige musikere byder i år velkommen til musikinteresserede piger i...