Overvej at blive i efterlønsordningen
Det kan være fristende at sige ja til tilbuddet om skattefrit at få efterlønsbidraget udbetalt nu, men der er flere gode grunde til at blive i efterlønsordningen.
Folketinget vedtog den 21. december 2011 den tilbagetrækningsreform, der ændrer reglerne for efterløn. Hvis du er tilmeldt ordningen skal du i den kommende tid tage stilling til, om du vil fortsætte i ordningen, eller om du vil melde dig ud og få dine efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.
Det er fristende at sige ja til tilbuddet om skattefrit at få efterlønsbidraget udbetalt. Men pas på du ikke snyder dig selv. Det er mere end efterløn, du vinker farvel til. Så tænk dig rigtig godt om, lyder anbefalingen fra DMF og FTF-A.
Der er tre gode grunde til at blive i ordningen:
- Den skattefri præmie du kan få, hvis du arbejder i hele efterlønsperioden, vil til enhver tid være større end det beløb, du kan få udbetalt her og nu. Men det forudsætter, at du arbejder i hele efterlønsperioden.
- Der er stadig en efterlønsordning, hvis dit helbred svigter, eller du mister jobbet i en sen alder. Dog skal du tage højde for modregning af pension.
- Seniorjob og fleksydelse kræver, at du er med i efterlønsordningen.
Er du medlem af FTF-A vil du i løbet af februar få et brev, hvor du kan se din efterlønsalder, antal år du kan være på efterløn, og hvor meget du kan få ud, hvis du vælger at melde dig ud nu.
Mærsk møder Cutfather på Louisiana
16.05.2012
Topledere fra flere af landets største virksomheder går onsdag 16. maj sammen med en række nøglepersoner fra musikbranchen for at udvikle nye eksportinitiativer
En professionel debutant
14.05.2012
Cellisten Carl-Oscar Østerlind er langt fra debutant, når han debuterer fra DKDM d. 23. maj, med et bredt program, der på samme tid er underholdende og virtuost.
Aktuelt
Bliv medlem
Job og løn
Medlemsservice
Om DMF




