• A +
  • A -
  • print
  • Send videre

Tilbud til dimittender

Nyuddannet: 3 måneders gratis DMF-medlemskab og A-kasse kontingent!
Hent folderen for nyuddannede 2011 ved at klikke på billedet.

Tillykke med din eksamen. Du er nu i den spændende, men til tider hårde musikbranche på fuld tid. Dansk Musiker Forbund er din oplagte samarbejdspartner.

Gratis medlemskab

Vi tilbyder dig en økonomisk flyvende start. Tre måneders gratis A-kassekontingent og medlemskab i Dansk Musiker Forbund.

Betingelser for at få dagpenge

Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være tilmeldt jobcenteret. Tilmelding sker ved personlig henvendelse i det område man bor, eller online på www.jobcenter.dk. Man kan tidligst få dagpenge fra den dato, hvor man er tilmeldt jobcenteret.

Du skal oprette dit CV på www.jobcenter.dk senest tre uger efter du har meldt dig ledig på jobcenteret.

www.jobcenter.dk finder du en ledighedserklæring for nyuddannede. Ledighedserklæringen skal afleveres til a-kassen eller DMF´s a-kasseservice så hurtigt som muligt, så de kan nå at behandle din anmodning om dagpenge.

Dagpengekortet udfyldes via TAST SELV på www.ftf-a.dk ved periodens udløb. Udbetalingsperioderne kan ses her

Når du får arbejde skal du skrive dine arbejdstimer og lønindtægt på dagpengekortet.

Hvis du får fast deltidsarbejde med et opsigelsesvarsel, skal du få en såkaldt frigørelsesattest fra dit arbejde - ellers er du ikke berettiget til supplerende dagpenge. Frigørelsesattesten skal afleveres til a-kassen senest fem uger efter, at arbejdet er påbegyndt, ellers kan det få betydning for din ret til supplerende dagpenge.

HUSK!

  • Hvis du ikke er indmeldt i a-kassen som studerende:
  • så SKAL du indmelde dig i a-kasssen senest 14 dage efter sidste eksamen.
  • at melde dig ledig på jobcenteret fra den dato du ønsker dagpenge.
  • at oprette CV på jobcenteret senest 3 uger efter ledigmeldelse.
  • at sende ledighedserklæring til a-kassen
  • at bekræfte din tilmelding på jobcenteret elektronisk én gang om ugen !
  • udfyld dit dagpengekort på www.FTF-A.dk
  • at få en frigørelsesattest hvis du får fast arbejde med opsigelsesvarsel og som ikke er på fuld tid. (fuld tid er 37 timer pr. uge)
  • AT SPØRGE HVIS DU ER I TVIVL

Kontakt DMF’s A-kasseservice

København: Ann-Mari, Gitte og Jens Erik, tlf. 35 240 240
Århus: Esben Laursen, tlf. 86 18 45 99
Se medarbejderne her

Særligt tilbud til studerende

Meld dig ind senest ét år før, du er færdig med din uddannelse, så får du dagpenge fra den dag, du er færdig. Indmeldelsen i FTF-A er GRATIS. Hvis du ikke melder dig ind som studerende, får du en karensperiode på en måned. Betingelser for at blive medlem som studerende kan du læse mere om her

DMF - kort fortalt

Dansk Musiker Forbund har over 100 års erfaring som fagligt fællesskab og serviceorganisation indenfor musikken.

Vi er en demokratisk organisation med 6700 medlemmer og har stor politisk indflydelse

Vi varetager musikeres interesser inden for alle genrer, faste og freelancere, i indland og udland. Forbundet har over 70 overenskomster med arrangører landet over.

DMF's service

  • DMF yder professionel rådgivning til musikere. Vi hjælper med kontrakter, retshjælp, skatterådgivning, a-kasseservice og meget mere.
  • DMF har Artlab, landets største kursuscenter for kunstnere.
  • DMF Forsikring G/S er vort eget forsikringsselskab med instrumentforsikring gældende worldwide.
  • Det seneste DMF-tilbud er Gateway Music - DMF's eget plade- og distributionsselskab, der udgiver din musik. Læs mere på www.gateway.dmf.dk