• A +
  • A -
  • print

Landsdelsorkestrene vest for Storebælt sikres økonomisk

21.04.2017 af Karen Bendix DMF

Kulturministeriet har besluttet at stabilisere økonomien for de fire landsdelsorkestre vest for Storebælt. Pengene går fra Copenhagen Phil – men orkestret bevares.

Copenhagen Phil skal afgive ca. 20 procent af deres årlige bevillinger til de øvrige landsdelsorkestre ifølge Kulturministeriets beslutning i dag.

En time inden orkesterkonferencen i Middelfart går i gang, har Kulturministeriet udsendt en pressemeddelelse, hvor ministeriet beskriver deres plan for omprioritering af midlerne til de fem danske landsdelsorkestre.

Landsdelsorkestrene i Odense, Aarhus, Aalborg og Sønderjylland får i fremtiden en stabil økonomi, hvor de frem til 2021 tilsammen får tilført 7,8 mio. kr. ekstra – det vil sige 2 mio. kr. tilsammen pr. år fra 2018 og fire år frem.  

Kulturministeriets økonomiske omprioriteringer betyder til gengæld, at Copenhagen Phil får skåret 7,8 mio. i deres bevillinger. Orkestret skal bevares, men i hvilken form og med hvilke funktioner er der ikke gjort rede for.  

Mette Bock deltager i dag i orkesterkonferencen om styrkelse af de klassiske ensembler og danske orkestre i Middelfart. På konferencen deltager også DMFs formand samt musikerne fra orkestrene.

Måske får vi på konferencen svar på nogle af de mange spørgsmål, Kulturministeriets pressemedelelse rejser.  

Læs hele pressemeddelelsen her

Nyheder fra MUSIKEREN

Orkesterkonference med overraskelse

25.04.2017

Konferencen for de klassiske orkestre lagde op til åben dialog - men tog en uventet drejning fra morgenstunden.

Er du fremtidens hitmager?

19.04.2017

Talentfulde sangskrivere og producere har nu mulighed for at skrive sange sammen med internationale hitmagere på Bandakademiets sangskrivningscamp Music Maker Co-write. Tilmelding er åben.

Relaterede nyheder