• A +
  • A -
  • print

Champagnegaloppen boblede i hele Danmark

05.10.2017 af Petrine Jørgensen DMF

Tonerne af H.C. Lumbyes ”Champagnegaloppen” fyldte koncertsale, foyerer, rådhuse og kantiner, da musikere fra landets orkestre, ensembler og musikkorps spillede Champagnegaloppen i fællesskab. Se en video fra den festlige formiddag.

I anledningen af Folketingets åbning tirsdag d. 3. oktober blev Champagnegaloppen spillet samtidig af alle musikere i de danske orkestre, ensembler og musikkorps rundt om i hele landet, som en gave til den danske befolkning.

Hør hvordan musikerne – på hver deres måde - gjorde en helt almindelig tirsdag formiddag til en fest for dem selv og publikum i videoen her.

Gaven er et led i kampagnen #seosnu, hvor musikerne i de klassiske orkestre, ensembler og militærorkestre i hele landet har udbredt kendskabet til deres daglige arbejde gennem billeder, filmklip og ord lagt ud på de sociale medier under hashtagget #seosnu. Ikke kun fra landets koncertsale, men også fra festivaler, skoler, børnehaver, plejehjem, biblioteker, gader og stræder og mange andre spændende steder rundt omkring i Danmark. Disse billeder viser, hvem vi er, hvad vi laver, og hvor vi befinder os i landet.

Holder fast i fælles værdier

Formålet er at sætte fokus på at bevare musikken. Netop dette formål understregede Søs Nyengaard, violinist og tillidsrepræsentant i Aarhus Symfoniorkester samt DMF hovedbestyrelsesmedlem, i en kort tale før Aarhus Symfoniorkester spillede Champagnegaloppen:

På vegne af Dansk Musiker Forbund, musikerne i alle de klassiske orkestre, ensembler og militærorkestre i hele landet, og ikke mindst alle os på scenen her i dag – vi, musikerne i Aarhus Symfoniorkester, vil jeg gerne byde velkommen og sige tak, fordi I vil kigge forbi her til morgen, give lidt af jeres værdifulde tid og vise jeres støtte for vores sag - som i alt sin enkelthed er musikken.

Hertil fortsætter Søs Nyengaard:

Vi musikere holder fast i de fælles værdier, vi brænder for, tror på og som, vi mener, er vigtige og giver mening at kæmpe for i vores samfund. Den tyske forfatter Berthold Auerbach sagde: ”Music washes away from the soul, the dust of everyday life.Nu går jeg tilbage til min plads i 2. violin-gruppen, for nu skal vi feste!

Og det blev en fest alle steder i landet, hvor alle musikerne i orkestre, ensembler og musikkorps spillede.  

Se videoen

Nyheder fra MUSIKEREN

To nye kunstfonde for gamle penge

13.12.2017

Regeringen og Dansk Folkeparti er på finansloven for 2018 blevet enige om etableringen af to nye regionale kunstfonde: Den Jyske Kunstfond og Øernes Kunstfond. De to fonde finansieres ved at reducere...

Julen er streamingernes fest

12.12.2017

Streamingtjenesternes indtog påvirker også indtjeningen, når det gælder julehits. Særligt ét hit overrasker og udfordrer gamle klassikere som ’Jul – Det’Cool’.

Relaterede nyheder