• A +
  • A -
  • print
  • Send videre

Forsikringer

Instrumentforsikring, gratis forsikringer mm.

Især instrumentforsikringen er meget populær og vigtig for DMF's medlemmer. Det er Danmarks bedste og billigste!

TILMELD DIG INSTRUMENTFORSIKRING HER

DMF betaler derudover tre væsentlige forsikringer for dig. Dette er inkluderet i dit medlemskab.

Ydermere er der en række andre forsikringsmuligheder herunder rejseforsikring.

Læs mere nedenfor og via menuen i venstre side.

LÆS OGSÅ: Sådan forsikrer du dig mod arbejdsskader o.lign.


Gratis forsikringer:

Gruppelivsforsikring

Gruppelivsforsikringen og ulykkesforsikringen dækker 24 timer i døgnet og over hele verden. Begge forsikringerne dækker indtil du fylder 67. Gruppelivsforsikringen dækker ved dødsfald og forsikringssummen på 75.000 kr. udbetales til dine nærmeste pårørende eller den du ønsker at begunstige.

Ulykkes- og tandskadeforsikring

Ulykkesforsikringen dækker invaliditet samt tandskade som følge af ulykke.
Forsikringen udbetales ved invaliditetsgrader på 5% og derover. Erstatningen ydes som en procentsats i forhold til den fastsatte invaliditetsgrad. Forsikringssummen kan være helt op til 250.000 kr.

Tandskader betales efter regning.

Erhvervsansvarsforsikring

Erhvervsansvarsforsikringen dækker de skader, som du måtte pådrage andre når du er på arbejde. Skulle du vælte en Ming-vase med violinkassen, eller komme uheldigt igennem en glasdør med el-bassen, så er du dækket.

Andre forsikringer

DMF kan desuden tilbyde at formidle en lang række andre forsikringstyper til medlemmerne. Kontakt forbundet for yderligere oplysninger og rekvirer specialbrochurer. Blandt disse specialforsikringer skal vi særligt henlede din opmærksomhed på DMF's helt specielle instrumentforsikring, som vi selv mener er:

Danmarks bedste instrumentforsikring

Instrumenter og udstyr er vigtige og uundværlige redskaber for forbundets medlemmer, derfor har DMF sikret sine medlemmer et ganske særligt favorabelt tilbud på instrumentforsikring - uden selvrisiko.

Forsikringen dækker over hele verden og i så at sige alle situationer inklusive simpelt tyveri. Uanset om dit grej bliver stjålet fra f.eks. øvelokalet, fra bagsædet i en aflåst bil, fra scenen, fra garderoben eller hvor du måtte benytte/opbevare det, så dækker forsikringen.

TILMELD DIG INSTRUMENTFORSIKRING HER

Kontakt/tilmelding

Nicole Nykjær Jørgensen

Vedr. Instrumentforsikring

nnj@remove-this.dmf.dk
Tlf: 35 240 240


Instrumentlisten

Sørg altid for at din instrumentliste er up-to-date. 

SÅDAN GØR DU: Tre-trins vejledning


Øvrige henvendelser

Søren Wrist
Direktør for DMF Forsikring G/S

sw@remove-this.dmf.dk
Tlf: 35 240 240

Skybrud! Hvad gør jeg?

Hvordan undgår du vandskader, når der er skybrud?
Hvad gør du, når skaden er sket?

Få gode råd her