FAQ: Cd-registrering hos Gramex
Hvordan og hvornår får man sin cd-udgivelse registreret hos Gramex?
SVAR
Bjørn Juell-Sundbye, direktør i Gramex svarer:
Sidste år registrerede Gramex ca. 1.300 nye danske cd'er, en lille nedgang i forhold til året før. Vi ved at mange hundrede flere cd'er udgives mere eller mindre kommercielt hvert år her i Danmark.
Når cd'erne bliver sendt ind til Gramex sammen med en liste over de medvirkende (studielisten), bliver de registreret i takt med, at de bliver spillet på en radiostation, hvis rapporteringer danner grundlag for den individuelle fordeling. Det betyder, at en cd skal være afspillet i DR, TV 2, SBS, Radio 100, den nye 5. radiokanal eller i udlandet for at blive registreret. Desuden vil cd'en også blive registreret, hvis den er registreret i Danmarks Radios Diskotek.
Vær opmærksom på, at afspilninger på lokalradioer ikke rapporteres detaljeret til Gramex. Derfor fordeles indtægterne fra disse radio på grundlag af andre radionøgler så som landsradio, regionalradio og kommerciel radio.
Gramex opbevarer alle de indkomne cd'er og studielister. Pt. har vi lidt over 100 studielister på cd'er fra 2004, der endnu ikke er blevet spillet i nogen af de nævnte stationer, og derfor endnu ikke er registreret.
Det er altså fortsat meget vigtigt, at de musikere, der selv udgiver deres cd'er, indsender dem sammen med studielister til Gramex så tidligt som muligt. Så er data så rigtige som muligt, og så kan Gramex bedre følge op, så snart der rapporteres en afspilning.
Få svar på flere ofte stillede spørgsmål
(FAQ - frequently asked questions) via link til oversigten ovenfor!
Aktuelt
Bliv medlem
Job og løn
Medlemsservice
Om DMF



