• A +
  • A -
  • print
  • Send videre

FAQ: Fradrag for kørsel

Vi er et fasttømret orkester med løse jobs. Vi driver det ikke som selvstændig virksomhed, men vi deler alle indtægter og udgifter. Vi har leaset en lastbil i fællesskab.

Når jeg tager på job, kører jeg som regel i egen bil fra København til byen F. Der pakker vi så vores lastbil og kører videre til spillestedet. Vi har øvelokale i F, så derfor kører jeg dertil for at pakke inden jobs og kører videre i lastbilen. Vil SKAT godtage mit fradrag for kørsel fra København til F som erhvervsmæssig befordring?

Svar

Du er ikke "ren" lønmodtager i denne bandsammenhæng; du er enten honorarmodtager eller selvstændig. Lønmodtagere på A-indkomst kan ikke få fradrag efter den høje sats, selvom de har skiftende arbejdssteder.

Da du enten er honorarmodtager eller selvstændig kan du få fradrag for erhvervsmæssig befordring med den høje sats i forbindelse med spillejobs og øvning. Dvs. at den høje sats for kørsel i egen bil kan anvendes, når du kører i egen bil, og du kan desuden få fradrag for din andel af de faktiske udgifter til leasing af lastbilen m.v. for den strækning, der er mellem opsamlingsstedet i F og spillestedet.

Men der er begrænsning på fradraget. SKAT vil sige at opsamlingsstedet/øvelokalet i F udgør et "fast arbejdssted". Kørsel til et fast arbejdssted anses kun for erhvervsmæssigt i de første 60 arbejdsdage inden for en periode på 12 måneder.

Dvs. at hvis du kører så meget til F at kørslen overstiger 60 arbejdsdage i den til enhver tid eksisterende 12 måneders periode bagud, så kan du ikke få fradrag for den høje sats ud over de første 60 dage. Kørsel til øvning tæller også med i de 60 dage.

Derimod vil du kunne få fradrag efter den lave sats, den der også gælder for lønmodtagere, når du har passeret de 60 arbejdsdage. Det er den sats hvor man ikke får fradrag for det første 24 kilometer pr. dag osv. Der er så tale om et ligningsmæssigt fradrag i selvangivelsens rubrik 51.

Få svar på flere ofte stillede spørgsmål
(FAQ - frequently asked questions) via link til oversigten ovenfor!