FAQ: Honorar-lønnede koncerter
Kan man trække transport til prøver i forbindelse med en koncert fra? Altså prøver på andre dage end koncerten, men som er decideret forberedelse til denne. Jeg arbejder ofte med musikere i andre byer og ofte er det mig der kommer til dem. Hvordan dokumenterer man det, og hvor mange prøver kan anses for rimeligt? (I forbindelse med første job med et nyt ensemble kan det jo godt blive til noget.)
Svar
Ja, udgifter til befordring/transport i forbindelse med prøver forud for koncerter er også fradragsberettigede. Det er svært at sige noget præcist om, hvor mange prøver der i givet fald er rimeligt.
Hvis man som ensemble i en periode er i færd med at indarbejde et repertoire, uden det er direkte med henblik på en koncert, vil der nok være tale om "etablering", og så er udgifterne ikke fradragsberettigede. Hvis der er tale om prøver med henblik på en bestemt koncert, så er udgiften i direkte forbindelse med indkomsterhvervelsen, og udgiften kan trækkes fra.
Du kan vælge at fratrække de faktiske, dokumenterede udgifter eller anvende standardsatser.
Hvis du kører i egen bil, kan du fratrække 3,67 kr. pr. km (2011-sats), og det forudsættes, at du kører i egen bil og fører kørebog ved hjælpe af bilens kilometertæller. Fradrag for udgiften gives i personlig indkomst (selvangivelsens rubrik 29).
Se seneste skattesatser under "Medlemsservice/Skat".
Hvis du ikke har dokumentation for befordringen og ikke kører i egen bil, kan du anvende den almindelige standardsats som gælder for lønmodtageres befordring hjem-arbejde. Fradraget gives i så fald som ligningsmæssigt fradrag (selvangivelsens rubrik 51).
Få svar på flere ofte stillede spørgsmål
(FAQ - frequently asked questions) via link til oversigten ovenfor!
Aktuelt
Bliv medlem
Job og løn
Medlemsservice
Om DMF



