FAQ: Manglende frigørelsesattest koster dagpenge
Jeg er igen startet med at undervise som jeg plejer på en musikskole og kan simpelt hen ikke forstå hvorfor jeg skal aflevere en ny frigørelsesattest til min a-kasse. Kan det være rigtigt? Jeg troede den jeg sendte sidste år stadigvæk gjaldt.
Det har nu kostet mig mere flere ugers dagpenge fordi jeg så ikke har fået afleveret den "nye" frigørelsesattest rettidigt. Den skulle have været afleveret ved a-kassen senest 5 uger efter jeg startede, men da jeg troede den gamle stadig gjaldt, mener jeg selv at det er lige hårdt nok at få afslag på dagpenge i flere uger. Til orientering er jeg ansat som timelærer ved musikskolen.
Kan I hjælpe mig?
Svar
Da jeg kan se, at du er ansat som timelærer i musikskolen, har din a-kasse desværre ret i at du skal aflevere en ny frigørelsesattest. Problemet er at du får en ny ansættelse hver gang skolen begynder efter ferien. Da du jo ikke er ansat i sommerferien, bliver du nyansat i musikskolen.
Derfor kan vi desværre ikke rigtigt hjælpe dig ud af din knibe med den manglende dagpengeret i en måned. Din eneste chance er hvis du "frit kan placere din arbejdstid" ved musikskolen.
Hvis der er sat X i rubrikken "frit kan placere sin arbejdstid", gælder den særlige 5 ugers frist ikke. Du må drøfte spørgsmålet med din arbejdsgiver. Jeg syntes lige at du skal prøve at ringe til os i A-kasse servicen så vi kan få forklaret dig hvordan du skal forholde dig hvis du vil prøve at få ændret din frigørelsesattest.
Få svar på flere ofte stillede spørgsmål
(FAQ - frequently asked questions) via link til oversigten ovenfor!
Aktuelt
Bliv medlem
Job og løn
Medlemsservice
Om DMF



