Jeg er studerende på kons og har set at I har et nyt ungdomskontingent: U-23. Jeg havde overvejet at melde mig ind i DMF som studerende, men hvad er nu det smarteste for mig? Skal jeg selv gøre opmærksom på hvilket kontingent jeg ønsker, og hvad er fordelene ved det ene ift. det andet?

Svar
U-23 er et tilbud til alle musikere under 23 år som ønsker at være medlem af Dansk Musiker Forbund.

Medlemskabet er gratis de 3 første måneder, derefter koster det kun kr. 100,- om måneden til man fylder 23 år. Hvis man efter det 23. år er studerende, betaler man kun halvt kontingent ca. kr. 185,- om måneden indtil uddannelsen er afsluttet.

Ved indmeldelse krydser du af i rubrikken U-23 og hvis du også er studerende, skriver du uddannelsesstedet i rubrikken "Er under uddannelse", så tilsender vi en uddannelsesblanket frem til dig.Eva Johansen, medlemsstyring

Som sangskriver har jeg opsøgt internationale publishing-selskaber (forlag) på nettet og har i den forbindelse set, at mange af dem ikke modtager materiale, med mindre det kommer frem via en advokat el. lign. Har I kendskab til advokater der har erfaring indenfor den slags?

Svar
Den situation, du beskriver, er desværre helt almindelig - nemlig at selskaber i musikbranchen (både pladeselskaber og musikforlag) afviser at modtage "unsolicited material", dvs. materiale (demo osv.) som de ikke selv har bedt om, og at de samme selskaber henviser til at man kan rette fornyet henvendelse via en musik "advokat" eller en manager.

Grundene hertil er mange, bl.a. at begrænse mængden af demoer, som kommer i postkassen. Men den enkeltstående væsentligste grund er, at mange af disse selskaber er panisk bange for at noget af det musik de måtte modtage ikke skulle komme fra den retmæssige ejermand (altså skulle være stjålet/piratkopieret), og at selskabet således evt. risikerer at indgå aftale med nogen om noget musik, som de faktisk ikke har rettigheder til. Ikke mindst i USA er det den direkte vej til en retssag (derovre er ordene "I will sue you" jo en del af hverdagssproget), og det har ingen i musikbranchen lyst til at risikere.

En måde at "omgå" problemet på, er ved at have en velfungerende hjemmeside og/eller en profil på fx MySpace - og dér have musikeksempler liggende til gennemlytning.

Da vil man kunne sende et simpelt brev eller en mail til de "A&R" (dvs. repertoirefolk) hos musikforlag og pladeselskaber, som man gerne vil have skal interessere sig for musikken. Det vigtige i den sammenhæng er at gøre et stykke arbejde for at finde frem til hvilke konkrete personer, man skal henvende sig til - et "blanko brev" når næppe længere end den nærmeste papirkurv.

Mikael Højris