• A +
  • A -
  • print
  • Send videre

Ophavsret: Beskyttelsestid

Beskyttelsestiden udvides til 70 år
En række kunstnere forsøgte i 2008 at råbe regeringen op for at få forlænget beskyttelsestiden, som EU foreslår. Desværre er det ikke alle der lever i dag.

SENESTE NYT!

Beskyttelsestiden udvides nu til 70 år (12/9-2011)... Læs mere

Se pressemeddelelsen her

Faktuelt om direktivet:

Som supplement til selve forlængelsen af beskyttelsestiden indføres med direktivet tre særlige tiltag, som skal sikre at den forlængede beskyttelsestid virkelig kommer musikere og sangere til gode.

Use it or loose it

Som det engelske kælenavn lægger op til, indføres en særlig udnyttelsespligt for producenten i den forlængede beskyttelsestid. Såfremt pladeselskabet ikke sørger for at have en given indspilning tilgængelig på markedet, kan de udøvende kunstnere opsige kontrakten med et års varsel og få deres rettigheder tilbage. Bestemmelsen indebærer samtidig, at selskabets producentrettigheder simpelthen ophører,  således at kunstneren dermed selv får mulighed for at iværksætte en udnyttelse af indspilningen. Forslaget vil således også komme den almindelige befolkning til gode i form af øget tilgængelighed af kulturarven.

Ny betaling til studiemusikere

Studiemusikere, der har medvirket for en engangsbetaling, skal i den forlængede beskyttelsestid have en supplerende betaling, der skal finansieres af pladeselskabernes indtægter af indspilningen. Selskaberne skal betale 20% af indtægterne i den forlængede beskyttelsestid til ordningen, som skal administreres af et forvaltningsselskab.

The clean slate

Udøvende kunstnere, der får royalty af deres indspilninger, får også en håndsrækning i den forlængede beskyttelsestid, hvor selskaberne ikke får mulighed for at modregne forskud eller lave deres forskellige fradrag under royaltyberegningen.

Harmonisering af beregningen af beskyttelsestid for musikværker med tekst

Direktivet harmoniserer endvidere beregningen af beskyttelsestiden for musikværker med tekst, således at beskyttelsestiden skal beregnes efter den længstlevende ophavsmands død. Den danske lov, hvorefter beskyttelsestiden for musik og tekst beregnes hver for sig, skal derfor ændres.


Tidligere omtale:

Musikindspilninger er i dag kun beskyttede i 50 år fra udgivelsen. Det betyder, at musikere, der lever i bedste velgående, oplever, at indspilninger fra deres ungdom falder i public domain, kan udgives af alle og enhver og spilles offentligt uden tilladelse eller betaling. EU-kommissionen kommer nu musikerne til undsætning med et forslag om at forlænge beskyttelsestiden til 95 år. Den danske regering vil dog ikke være med til det.



Stigende problem

Svend Asmussen er en aktiv og udøvende kunstner. Han debuterede i 1928, og begyndte at indspille plader nogle år efter. Svend Asmussen er en af de kunstnere, der i dag må tåle, at vildt fremmede mennesker kan udgive compilations af optagelser fra hans ungdom, og at samme optagelser kan spilles i radioen uden at der betales til Gramex. Problemets omfang og økonomiske betydning er i dag forholdsvis beskeden. Men udløbsdatoen for indspilninger fra sidst i 1950erne og først i 1960erne, hvor rock- og populærmusik boomede kunstnerisk og kommercielt, nærmer sig hastigt.
Gramex oplyser, at der i 2007 blev afspillet 727 ubeskyttede tracks. Dette tal vil alt andet lige i 2017 være steget til 9.091 - altså mere end en ti-dobling.

Uforståelig forskelsbehandling

Hvis man er komponist eller tekstforfatter, er ens værk beskyttet i 70 år efter, man er død. Det vil sige, at komponistens oldebørn og tipoldebørn - og ikke at forglemme musikforlag -
får vederlag fra KODA og NCB ved udnyttelser af værkerne. I en situation hvor man fra samfundets side for længst har anerkendt, at de udøvende kunstnere bør have en beskyttelse af samme karakter som de skabende kunstnere, er det på høje tid også at justere beskyttelsestiden, så ingen levende kunstneres optagelser falder i public domain.

Særlig beskyttelse til musikerne
Skeptikere vil måske spørge, om en forlængelse af beskyttelsestiden ikke blot er til gavn for pladeselskaberne. Og det kunne umiddelbart være rigtigt. EU-kommissionen har imidlertid skrevet et forslag, hvor en række bestemmelser imødekommer de særlige behov, musikerne har, fordi de altid har været den svage part i kontraktforholdet til selskaberne.

Kommissionen foreslår bl.a., at der skal afsættes en særlig pulje på 20 % af indtægterne fra de indspilninger, hvor beskyttelsestiden bliver forlænget. Denne pulje skal fordeles til de medvirkende studiemusikere m.v., som i sin tid blev afkøbt - ofte for en lille engangsbetaling.

Efter et andet af kommissionens gode og fornuftige forslag, skal der være en udnyttelsespligt af indspilningerne i den forlængede beskyttelsestid. Såfremt pladeselskabet ikke sørger for at have en given indspilning tilgængelig på markedet, ophører selskabets producentrettigheder simpelthen, og kunstneren får dermed selv mulighed for at iværksætte en udnyttelse af indspilningen. Forslaget vil således også komme den almindelige befolkning til gode i form af øget tilgængelighed af kulturarven.

Dansk holdning ikke fastlagt

Kommissionen imødekommer med forslaget ét af de ønsker DMF i 2003 fremførte i anledning af kulturministeriets femårs-plan for ophavsretten. Men det er i skrivende stund usikkert, hvordan den danske regering vil forholde sig til forslaget.

LINKS:

  • Hent forslaget her
  • DMF har i kulturministeriets høring støttet det høringssvar, som er afgivet af Samrådet for Ophavsret. Hent her
  • DMF har afgivet et fælles høringssvar sammen med IFPI Danmark, DAF og Gramex. Hent her