• A +
  • A -
  • print

12 koncerter, 12 lokationer på 12 timer

17.10.2018 af Jann Guldhammer DMF

Onsdag den 24. oktober afholder DMF-Herning 12 koncerter på 12 timer på 12 lokaliteter i Herning kommune.

Herning Kommune får både klassiske toner og rockguitar fordelt ud over hele kommunen, når DMF Herning inviterer til 12 koncerter på 12 timer på 12 lokaliteter.

Som optakt til Spil Dansk Ugen har DMF Herning arrangeret 12 koncerter på 12 timer på 12 lokaliteter rundt om i Herning kommune. Det sker onsdag d. 24. oktober.

Rock og klassisk

Henrik Volf med band står for den rytmiske del af koncerterne, mens den unge strygekvartet "Les quatre gents" fra Herning Musikskole, står for den klassiske del. Koncerterne, der varer 20 minutter, afsluttes med en fusion mellem klassisk og rock. Musikken starter kl. 07:00 og slutter kl. 19:00. Koncerterne afvikles fra en stor lastbil, som køres til 12 forskellige steder i kommunen, med en times interval.

Spil Dansk ånd

Det er et kæmpe projekt DMF Herning har søsat, både i forhold til logistik, men også i forhold til budgettet på 68.000 kr. Foruden lokalafdelingen selv, bidrager EGE-fonden, Gramex fonden, Herning Kommune og Herning Musikskole økonomisk til denne event. Alle koncerter afvikles i Spil Dansk ånden, og finder sted på lokaliteter, hvor der ikke normalt afvikles koncerter.

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder