• A +
  • A -
  • print

A. P. Møller-millioner skal styrke musikundervisning

18.09.2015 af Morten Fischer

Musikundervisning i folkeskolen er vigtig. Det understreger den donation på 7,3 mio. kr. som A. P. Møller Fonden har skænket med henblik på at styrke sang og bevægelse i folkeskolen. DMF hilser projektet velkommen.

I DMF glæder man sig over at folkeskolens musiklæreres kompetencer og dermed musikundervisningen bliver styrker. (Arkivfoto: Morten Fischer)

340 musiklærere vil i de kommende tre år få mulighed for at udvikle deres kompetencer inden for arbejdet med sang og bevægelse. 20 af lærerne vil desuden få tilbudt en uddannelse til sang- og musikvejleder som et pilotprojekt.

Det er Sangens Hus, der står bag det begunstigede projekt med titlen ”Sang, bevægelse og læring” i samarbejde med Herning Kommune og VIA University College med deltagelse af 16 kommuner fordelt over hele landet.

I Dansk Musiker Forbund glæder man sig over, at der kommer fokus på musikken i folkeskolen og at musiklærernes kompetencer og dermed musikundervisningen bliver styrket. Formanden for DMF’s musikundervisningsudvalg, Anders Hvidberg-Hansen håber, at der kan findes midler til også at løfte musiklærernes niveau på den kropslige og rytmiske del af musikkens væsen. ”Det vigtigste er nemlig, at børnene oplever, at de skaber musik sammen,” siger Hvidberg.

Projektet ”Sang, bevægelse og læring” går ud på at opkvalificere musiklærerne, så de kan tage direkte hjem til deres elever og bruge det, de har lært. Musiklærerne kommer til at arbejde med deres egne sanglige færdigheder, samtidig med at de får flere redskaber til at stå for målrettede og varierede aktiviteter med sang og bevægelse.

Her bliver tale om intensive og praksisnære forløb, som kombinerer holdundervisning og stemmetræning med personlig sparring ude på skolen. Et koncept, som Sangens Hus har gode erfaringer med fra tidligere projekter, lyder det i en pressemeddelelse.


FAKTA

A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal støtter ’Sang, bevægelse og læring’ med 7,3 mio. kr. som del af fondens overordnede folkeskoledonation.

Musiklærerne fra de deltagende kommuner kan vælge mellem kursusforløb på et halvt eller et helt skoleår, som bliver udbudt hvert år i projektets løbetid fra 2016 til 2019.

Kurserne bliver afholdt regionalt via lokale sangkraftcentre under Sangens Hus.

16 kommuner er med i projektet. Heriblandt Herning, Ikast-Brande, Thisted, Aabenraa, Haderslev, Sønderborg, Assens, Faaborg-Midtfyn, Lejre, Slagelse, Roskilde og Vordingborg kommuner. Der er mulighed for at invitere flere kommuner med i løbet af projektperioden.

Projekt Sang, bevægelse og læring er baseret på et gennemprøvet koncept baseret på det tre-årige projekt ”Find din stemme” med deltagelse af over 90 midt- og vestjyske skoler.

Kilde: sangenshus.dk

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder