• A +
  • A -
  • print

Bør DR skille sig af med koncerthus og musikensembler?

15.03.2017 af Birgitte Theresia Henriksen DMF

Sådan lød overskriften forleden i Kristeligt Dagblad. Anders Laursen, formand i DMF, er uenig og kommenterer hvorfor i artiklen, som opsummeres her.

Lukningstruede Copenhagen Phil har gennem årene indtaget en status som landets mest progressive symfoniorkester (foto: Peter Boel)

Kulturministeren har åbnet en diskussion: Skal Koncerthuset og musikensemblerne flyttes fra DR til Det Kongelige Teater?

I artiklen Bør DR skille sig af med koncerthus og musikensembler, fra Kristeligt Dagblad den 10. marts, argumenter folketingsmedlem Alex Ahrendtsen (DF) for, at en udskillelse vil sikre ensemblernes overlevelse, fordi man i de mediepolitiske forhandlinger kommer til at skære ned på midlerne til DR. Desuden understreger Ahrendtsen, at DR skal koncentrere sig om at være et mediehus. Anders Laursen, formand i Dansk Musiker Forbund mener, at forslaget er politisk og forstår ikke, hvorfor man vil rive noget ned, der fungerer godt.

"Man risikerer at sætte dansk musiklivs rødder på spil, bare fordi nogle politikere har set sig sure på DR,” siger Anders Laursen og fortsætter. ”Det vil være tåbeligt at droppe Danmarks Radio som producerende kulturformidler, for DR har om nogen været med til at oplive og inspirere danskerne til at få kultur ind i deres hverdag. Jeg vil gerne kæmpe for, at DR skal blive ved med at være en kæmpestor formidler af sang og musik. DR er et multikommunikationshus, der fungerer på alle platforme og dermed har muligheden for at nå ud til alle. Det skal vi ikke ødelægge. Naturligvis kan der findes en løsning uden for DR, men hvorfor lade DR afløse af noget, der sandsynligvis vil være en væsentlig forringelse. Og som vi ikke kender økonomien bag.” siger formanden til Kristeligt Dagblad.

Om forslaget om at nedlægge Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester – siger Anders Laursen:

"Det er fint, at man vil hjælpe de nødlidende landsdelsorkestre, der mangler penge, men jeg synes ikke, det er rimeligt, at det skal gå ud over Copenhagen Phil. Copenhagen Phil har gennem årene indtaget en status som landets mest progressive symfoniorkester og er et strålende eksempel på, at det er muligt at opdyrke et helt nyt publikum til levende klassisk musik. Det er ikke gennemtænkt, at man med et pennestrøg vil fjerne det orkester fra jordens overflade. Og ovenikøbet uforståeligt med begrundelsen, at man skal spare. Spørg bare Danmarks Statistik, der havde regnet 42 milliarder kroner forkert. Danmark er jo ikke fattigt."

LÆS HELE ARTIKLEN: www.kristeligt-dagblad.dk/debat/boer-dr-skille-sig-af-med-koncerthus-og-musikensembler 

LÆS OGSÅ:

Symfonisk musik i øjenhøjde (Om Copenhagen Phils Open Orchestra-koncerter)

Pas på rødderne, bevar sammenhængskraften (indlæg af DMF-formand Anders Laursen om orkestersituationen)

Nyheder fra MUSIKEREN

Livemusikken under angreb i Manchester

23.05.2017

Angrebet i Manchester Arena, hvor Ariana Grande i aftes gav koncert, rammer selve nerven i musik, mener Anders Laursen, formand for DMF. Hos Royal Arena, der har Nik & Jay på scenen i morgen aften,...

Vinderne af Band Battle er fundet

17.05.2017

For første gang i talentkonkurrencen Band Battle’s 25 år lange historie var der stemmelighed i kategorien Årets Nordjyske Songwriter.

Relaterede nyheder