• A +
  • A -
  • print

Dagpengeregler: Nye muligheder for musikere

02.10.2018 af Petrine Puper Jørgensen DMF

Nye dagpengeregler bevirker, at musikere fra 1. oktober 2018 kan udgive musik og stadig være på dagpenge.

Musikere mister ikke længere sin dagpengeret, hvis de udgiver musik, mens de er på dagpenge. Det er blot essentielt, at man ikke anvender de skattemæssige regler for selvstændig virksomhed.

Mere fleksible regler

Det er rigtig gode nyheder for musikere, som ellers tidligere er blevet ramt af det meget ufleksible dagpengesystem. Tidligere er nogle udgivende musikere blevet anset for selvstændig erhvervsdrivende, blot på grund af en enkelt musikudgivelse med 500 cd’er. Men de nye regler åbner for den mulighed, at man stadig kan anses som lønmodtager, selvom man udgiver musik.

Derudover er mange musikere med en hjemmeside også blevet anset for at være selvstændige, alene på grund af hjemmesidens indhold. Problemet har været, at mange musikere bruger en hjemmeside som en ”reklamesøjle”, hvor de tilbyder at spille til koncerter og ikke nødvendigvis, fordi de har selvstændig virksomhed. Dette bliver også ændret fra 1. oktober, og musikere kan fremover have en hjemmeside uden at blive betragtet som selvstændigt erhvervsdrivende. 

Gode nyheder

Dansk Musiker Forbunds A-kasse rådgiver Ann-Mari Nostrup kalder ændringerne for gode og tiltrængte nyheder:

Systemet har været meget sort/hvidt i mange år, og det har været særligt besværligt for musikere, som har en atypisk beskæftigelse. Ændringen åbner for, at man nu kan udgive musik uden, at det bliver blandet sammen med ens virke som musiker.  Hovedreglen bliver, at A-kassen ser på, hvordan honorarer bliver indberettet til SKAT og derfor ikke skal ind og lave et skøn over de aktiviteter, man har, men blot se på, om honorarer er indberettet med eller uden AM-bidrag. Hvis man også har en lille musikudgivelse, har det ikke betydning for vurderingen.

Ann-Mari Nostrup fortsætter:

Der er en masse nye regler, der skal tages fat på. Og jeg vil altid opfordre medlemmer til at hive fat i os i A-kasseservice til en snak, hvis de vil have de nye regler uddybet eller have ændret noget i deres nuværende foretagende. Ellers kan vores jurist Trine Budtz også være behjælpelig med de nye regler.

Læs mere om, hvad de nye regler betyder for dig her

https://ftfa.dk/din-situation/nye-selvstaendig-regler/

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder