• A +
  • A -
  • print

Debat om det danske medieindhold

03.10.2018 af Karen Bendix DMF

Den nye medieaftale blev debatteret med politikere, mediebranche, kunstorganisationer og rettighedsorganisationer ved konferencen "Nye rammer – nye muligheder?".

Signe Svendsen og Lars Skjærbæk lagde ud med en fællessang inden debatten om Medieaftalen 2019-2023 satte i gang. (foto: Karen Bendix)

Hvilke muligheder og udfordringer giver den nye medieaftale? Det blev diskuteret på en konference arrangeret af Copydan på Christiansborg d. 27. september med politikere, medier, producenter og distributører.

Debatten omhandlede bl.a. den internationale medieudvikling, vigtigheden af armslængdeprincip, opretholdelse af rettigheder og at nicheindhold får sværere vilkår i en medievirkelighed præget af kommercielle spillere og et svækket DR.

Medieforliget til debat

Diskussionen om den nye medieaftale, har hidtil mest været fokuseret på DR’s nedskæringer af kanaler og indhold, og muligheden for at de private medier får større del i public service-puljen. Danske Medier, der repræsenterer omkring 300 private medievirksomheder, har indgået meget i det politiske lobbyarbejde. Med et vigende annoncesalg har de kæmpet for at få yderligere offentlig støtte via public service-puljen, hvilket regeringen og DF har bakket op om – bl.a. ved at nogle af de midler, der fratages DR, sendes til public-service puljen. Danske Medier har dermed fået deres ønsker igennem, men var ikke repræsenteret ved debatten, hvorimod DR som traditionelt Public Service-medier nu skal agere mere som kommercielt medie. Jørgen Ramskov, direktør for Radio 24/syv, beskrev i sin gennemgang af forløbet om medieforliget: ”DF har et had/kærlighedsforhold til DR – bare uden kærlighed.”. 

Public-servicepuljen frigivet

En markant ændring af public-service puljen er, at den fra næste år kan søges til digital medieproduktion med public service sigte i bred forstand – dvs. nu også rene lydproduktioner fx netradio og podcasts. En af betingelserne for at søge public service-puljen er, at indholdet skal sættes frit tilgængeligt for danskerne, da vi fremover betaler licens gennem vores skat. Men de private medie-aktører, der har betalingsmur for deres indhold, har ikke mulighed for at lægge deres indhold frit. Det forklarede bl.a. Merete Eldrup, adm. direktør i TV2.

Producenterne bliver presset

Debatten om, hvordan man får produceret godt dansk indhold i et lille sprogområde som det danske for færre offentlige kroner, var primært fokuseret på dansk visuelt indhold og ikke musik som sådan. De danske producenter er nervøse for udviklingen i aftagerleddet, hvor de bliver pressede. Fx har DR dokumentar indtil nu været de største aftagere af dokumentarfilm. Men nu, hvor de står under så stort økonomisk pres, skal DR forhandle på lige vilkår med de øvrige private kanaler. Og producenterne er nervøse for det økonomiske pres, det kan medføre.

Terms of trade

Repræsentanter for danske kunstnerorganisationer fik pointeret det rimelige i, at man fra statens side opstiller rimelige ”terms of trade” som betingelse for at få del i offentlige støttekroner. Der bør bl.a, stilles krav om at arbejde skal udføres på overenskomstmæssige vilkår og at ophavsmænd og udøvende kunstnere skal bevare rettigheder således at den danske aftalelicensmodel som fx i Copydans foreninger bibeholdes og udbygges.

FAANG

En anden væsentlig del af debatten om medieaftalen går på, hvordan dansk indhold kan hamle op med de store internationale mediegiganter, som samlet kaldes FAANG (Facebook, Amazon, Apple, Netflix og Google).

Ifølge mange er FAANG den største trussel for det danske indhold. Bl.a. fordi der er risiko for at dansk indhold såsom film, drama m.m. vil blive produceret med henblik på salg til et internationalt marked. Dette vil indebære mindre dansk indhold, der dykker ned i danske værdier, set fra danskernes synsvinkel – som fx de store dramaproduktioner, som DR hidtil har været garant for.

Vindere og tabere

Under debatten blev det tydeligt, at der var vindere og tabere i medieaftalen. Vinderne er DF, TV2 og de kommercielle kanaler, der får en højere share, Danske Medier og FAANG - de udenlandske techgiganter. Taberne er DR, producenterne, armslængden, måske rettighedshaverne og ihvertfald de danskere, der gerne vil andet end mainstream gennem kanaler som DR K, DR3, P6, P7 og P8.

Nyheder fra MUSIKEREN

MUSIKEREN delbar og læsevenlig

11.12.2018

Online og app-versionen af Fagbladet MUSIKEREN er blevet opdateret, og er nu meget mere læsevenlig og delbar, med mulighed for at dele artikler direkte til sociale medier og mail.

På jagt efter musiktalenter

03.12.2018

47 projekter med støtte fra Statens Kunstfond gør en ekstra indsats for de interesserede børn og unge, der skal blive særligt dygtige til musik. Et af projekterne finder vi i Haderslev.

Relaterede nyheder