• A +
  • A -
  • print

DMF Instrumentforsikring bliver billigere i 2018

13.12.2017 af Anine Fuglesang DMF

Fortsat stigende opbakning til DMF Instrumentforsikring resulterer nu i en præmienedsættelse, der træder i kraft pr. 1. januar 2018.

Pr. 1. januar 2018 bliver det billigere at forsikre instrumenter hos DMF Forsikring.

Medlemmernes opbakning af deres eget forsikringsselskab er fortsat stigende. Antallet af medlemmer, som benytter instrumentforsikringen er på vej mod 2.700, og de samlede forsikringsværdier andrager omkring 340 millioner kroner.

Økonomien i DMF Forsikring er nu igen så stærk, at vi kan følge op på præmienedsættelserne fra 2014 og 2015 med en yderligere reduktion pr. 1. januar 2018.

Søren Wrist, direktør for DMF Forsikring, udtaler:

Selskabets mission er fortsat, at medlemmerne efter skade på forsikret grej skal kunne spille næste job på tilsvarende udstyr uden tab af jobs. Det kræver hurtig og effektiv skadebehandling.

Mere konkurrencedygtig

Pr. 1. januar 2018 nedsætter DMF Instrumentforsikring præmien med kr. 120 p.a. for alle moduler med en forsikringssum på 40.000 kroner og opefter. Altså kr. 10 kroner per måned. Det betyder, at præmien for at forsikre udstyr op til kr. 40.000 reduceres til 44 kroner per måned, hvilket faktisk er en halvering af præmien for dette modul siden 2014.

Når præmiereduktionen udelukkende sker på modul 40.000 og opefter, skyldes det, at det er gratis at forsikre instrumenter for op til 10.000 kroner, og op til 20.000 kroner andrager præmien kun 10 kroner.

Søren Wrist udtaler:

Vi tilstræber således at gøre Danmarks bedste instrumentforsikring endnu mere konkurrencedygtig, også på prisen.

Læs mere om DMF Instrumentforsikring her    

Nyheder fra MUSIKEREN

Jubilæumsår for jazzfestivaler

11.07.2018

2018 er jubilæumsår for både Copenhagen Jazzfestival og Aarhus Jazz Festival, der har henholdsvis 40 års og 30 års jubilæum i år.

Stort legat til Thilo

09.07.2018

Jesper Thilo modtager legat under Copenhagen Jazzfestival.

Relaterede nyheder