• A +
  • A -
  • print

DMF Kongres 2016: Kampen om formandsposten

05.07.2016 af Martin Blom Hansen DMF

Meget er på spil, når DMF’s kongres skal vælge formand til kongressen den 24. og 25. august.

Anders Laursen og Erik Damgaard stiller begge op som formænd for DMF ved Kongressen 2016.

Den ene kandidat har siddet på posten i 24 år og er en af dansk musiklivs mest magtfulde personer. Den anden har været næstformand i fire år og vil stå i spidsen for det, han kalder en nødvendig og tiltrængt fornyelse i forbundet.

Anders Laursen er formand for et forbund, hvor hovedbestyrelsens 13 medlemmer er splittet i to lejre. Den ene fraktion støtter, at Anders Laursen fortsætter som formand. De er de fleste. Den anden fraktion består af fem hovedbestyrelsesmedlemmer, der støtter næstformand Erik Damgaard og hans kandidatur til formandsposten.

Anders Laursen stiller op til en periode mere på fire år. En periode, som i givet fald bliver hans sidste som formand.

”Jeg genopstiller, og jeg gør det i makkerskab med Michael Justesen, som stiller op til næstformandsposten. Hvad fremtiden bringer med hensyn til formand, afgøres af den næste kongres om fire år. Jeg finder, at Michael vil være en rigtig god kandidat,” siger Anders Laursen.

Erik Damgaard stiller op til formandsposten, fordi han ønsker fornyelse og forandring i toppen af DMF. Han mener, at hvis ”DMF skal udfolde sit potentiale i organisationen, kræver det en ny formand, der er facilitator frem for diktator”.

En ny formand melder sig på banen

Man skal være mere end almindeligt tonedøv for at ikke at have opfattet, at der er en heftig kamp i gang om formandsposten. Budskabet fra Erik Damgaard er klart: Forbundet trænger til en ny formand og en ny politisk kultur i organisationen, og Anders Laursens topstyring og ledelsesstil står i vejen for fornyelse og forandring.

”Nogle af de diskussionerne i hovedbestyrelsen viser meget tydeligt, at forbundet er drevet af en enkeltperson. Der bliver ikke overladt ret meget til det almindelige demokrati. Jeg ønsker, det skal fungere anderledes med en åben og fri politisk debat. En organisation skal være parat til at forandre sig, og det kan kun ske, hvis der er en udskiftning på nøglepositionerne,” siger Erik Damgaard.

Kritikere siger, at du har været en del af ledelsen i mange år og derfor ikke repræsenterer en sand fornyelse. Hvad siger du til den kritik?

”Jeg kan godt forstå den. Men sagen er, at en reel forandring i en organisation meget ofte er hæftet op på den politiske leder. Specielt i fagbevægelsen er en organisation meget synonym med formanden. Det er DMF i meget høj grad. Ja, jeg har selv siddet i ledelsen og været næstformand i fire år. Men det er ikke i hovedbestyrelsen og i forretningsudvalget, ledelsen af forbundet reelt finder sted.

Jeg er en person, der mestrer det, der hedder forandringsledelse. Jeg tror på, at jeg er bedre end Anders Laursen til at sætte den forandring i gang, der skal til,” siger Erik Damgaard.

Jobbet kræver topstyring i visse situationer

Anders Laursen, Erik Damgaard peger på, at der er for meget topstyring, og at du har svært ved at uddelegere opgaver og ansvar. Har han ret?

”Nej, så enkelt er det ikke. Der er masser af tilfælde, hvor ting bliver uddelegeret. Men det er klart, at jobbet kræver topstyring i visse situationer, fordi man sidder over for en beslutningstager på den anden side af bordet, som har samme rolle. Det kan være i forbindelse med vanskelige forhandlinger, for eksempel. Men der er mange eksempler på, hvornår der ikke er topstyring. Der har blandt andet været debatter om kønspolitisk ubalance, forhandlinger vedrørende militærorkestrene og symfoniorkestrene, a-kasse-spørgsmål eller den politiske proces omkring musikskole-folkeskolesamarbejdet. Der har jeg ofte ikke været med. Andre har klaret opgaven. Så enkelt er det,” siger Anders Laursen.

Anders Laursen vil helst ikke svare på, hvordan kritikken påvirker ham personligt. Men han siger:

”At få kritik bør altid modtages og bearbejdes. Altså: Kan noget gøres på en anden eller bedre måde. Selvfølgelig.”

Du har været formand i 24 år. Har du undervejs aldrig overvejet at overdrage formandsposten til en anden?

”Selvfølgelig har jeg det, men jeg har jo også forholdt mig til opfordringer og ønsker fra kongresdeltagere om, at jeg skulle genopstille,” siger Anders Laursen.

Debatkultur på print eller på nettet

Uenigheden om fremtiden for forbundet er til at få øje på. Hvis man altså leder de rigtige steder. I forrige bladudgave af MUSIKEREN var der forskellige indlæg, som handlede om den politiske kultur i forbundet og formandsvalget.

Ligeså i det seneste nummer af bladet MUSIKKEN, Københavner-afdelingens eget blad. Her har de to formandskandidater hver deres indlæg om et bud på et fremtidigt DMF. I samme blad er der desuden to sider, hvor en række hovedbestyrelsesmedlemmer gennemgår og giver modsvar til debatindlæg og ytringer fra Erik Damgaard og hans støtter.

De meninger og ytringer, Erik Damgaard og støtter har offentliggjort, er dog ikke at finde på DMF’s egne digitale kanaler eller på DMF’s egen Facebook-side. De findes derimod på den åbne Facebook-side ”Ny politisk ledelse i DMF”.

Oprettelsen af Facebook-siden har været en krumtap i debatten om formandsvalget og illustrerer, at kampen er ret hård på den bane, hvor kommunikation, politisk kultur og ledelsesstruktur er med i spillet.

Balladen om Facebook-siden

I starten af 2016 foreslog redaktøren af MUSIKEREN, at DMF skulle oprette en særlig Facebook-gruppe eller -side, hvor medlemmerne kunne debattere formandsvalg, politiske visioner og andet stof op til kongressen i august. Et flertal i hovedbestyrelsen mente ikke, at det var den rigtige vej at gå, så dette særlige Facebook-forum blev ikke til noget.

”Vi har kongressen, vi har tillidsmandsmødet, vi har bladet MUSIKEREN, e-Nyt, flere lokale blade og 27 generalforsamlinger. Det er i de fora, debatten bør foregå. Om det skal være sådan i al fremtid, må en kommende hovedbestyrelse tage stilling til. Jeg forstår godt, at man kan have et andet synspunkt. Men vi har ønsket, at debatten skulle bruge forbundets og herunder afdelingernes egne regier,” siger Anders Laursen.

I stedet oprettede Erik Damgaard og støtter Facebooksiden ”Ny politisk ledelse i DMF”.

Hvorfor?

Erik Damgaard: ”Vi var nødt til at lave en Facebook-side. Ikke fordi jeg er vanvittig vild med Facebook. Men vi har den situation, at hovedbestyrelsen besluttede sig for, at bladet MUSIKEREN skulle være stedet, hvor debatten op til kongressen skulle finde sted. Men man kan jo ikke have en debat i et blad, der udkommer seks gange om året og med deadlines på en måned,” siger Erik Damgaard, der beklager, at der ikke er et forum på nettet, hvor den politiske debat kan finde sted.

”Forbundet har jo netop besluttet at skære i antallet af bladudgaver af MUSIKEREN, fordi de elektroniske medier gav os mulighed for information og debat. Men så nytter det jo ikke noget, at man ikke faciliterer et forum, hvor debatten kan finde sted. Det giver ikke mening,” siger han.

Her skal vi gøre en indsats

De to formandskandidater har som nævnt haft et indlæg hver i bladet MUSIKKEN (som kan læses online), hvor de løfter lidt af sløret for, hvad de vil, og hvad de ser som væsentlige områder at tage fat på.

Anders Laursen peger på blandt andet samarbejdet mellem musikskole og folkeskole, freelancemusikernes arbejdsliv, nettet og digitale musikerindtægter og ikke mindst livescenen.

”I sin tid kunne typograferne jo håbe på, at deres teknologi ville bestå. Men den teknologiske udvikling overhalede dem og satte dem ud af spillet. Sådan er der utallige eksempler på, at teknologien og samfundsudviklingen sætter ting ud af spil. For musikken er det heldigvis anderledes. Livemusikken er ligesom scenekunsten i øvrigt i fuld vigør og ikke gået af mode.

Det er vores områdes fantastiske side – mødet mellem musiker og publikum,” siger han.

”Et konkret eksempel på det rytmiske område: De nye regionale spillesteder er udnævnt, og lige nu forhandles der indholdskontrakter mellem Statens Kunstfonds udvalg på området og spillestederne. Aftalerne er med til at fastlægge præmisserne for livemusikken, inklusive de støttemidler, der går som honorarklip til endnu flere spillesteder. DMF har længe haft som indsatsområde at prøve at præge den udvikling i en positiv retning. Så vi er med til at sikre, at støtteloven fungerer så hensigtsmæssigt som muligt,” siger Anders Laursen.

Erik Damgaards pil peger på forandring i selve DMF.
”Det vigtige er, at de personer, der sætter sig i spidsen, reelt ønsker en forandring. Og forandringen skal komme fra medlemmerne. Der skal være en grundlæggende diskussion i organisationen om det. Folk skal byde ind med det, de interesserer sig for. I Roskilde, hvor jeg er formand, er der i bestyrelsen folk, der arbejder intenst med musikskoleområdet. Andre er optaget af arbejdsmarkeds- og sygedagpengeområdet og ved en masse om det. Det foregår i uformelle arbejdsfællesskaber, som formulerer det, der siden bliver afdelingens politik. Det er sådan, jeg ønsker det for hele forbundet. Vi skal have en diskussion blandt medlemmerne om, hvordan de ønsker, at demokratiet skal se ud,” siger han.

”Forbundet har fungeret glimrende som serviceorganisation. Det, man kalder hygiejnefaktorer, er man gode til. Forsikringer og så videre. Men det er ikke det, vi skal konkurrere på. Problemet er, at vi ikke har været i stand til at vise resultater over for vores medlemmer, og derfor er medlemstallet faldet. Det, der tiltrækker mennesker i dag, er fællesskabet. Folk vil gerne med ind og blive en del af noget større. Vi skal lave gode og forpligtende fællesskaber, som folk kan se sig selv i,” siger Erik Damgaard.

Visioner for DMF

Hvad er visionen for DMF?

Anders Laursen:

”Visionen for DMF og DMF’s hovedbestyrelse må være fortsat at være på forkant med at håndtere de problemer og behov, som udøvende musikere har i deres gerning på den ene eller anden måde. Det er også vigtigt at få analyseret disse ting, så man ved, hvordan man skal sætte ind.

En anden vision er at kunne spille en rolle i forhold til den kulturpolitiske udvikling, hvordan den end måtte udvikle sig. Herunder at sikre et samarbejde med de politiske partier. Den tredje vision er DMF som serviceorgan – hvor vi må sørge for, at vi hele tiden er på forkant og sikrer, at vi som fagforening tilbyder det, folk gerne vil have.”

Erik Damgaard:

”For mig kan en vision formuleres som noget, der er uopnåeligt, men samtidig inden for rækkevidde. Jeg har et bud: ”DMF skal være det faglige og kunstneriske fællesskab, som udøvere og undervisere i Danmark ikke vil undvære." Det kunne være en vision, som vi kan måle os op imod.

Det handler om, at vi skal være en levende organisation, der hele tiden arbejder hen imod noget. Det gør vi ikke i øjeblikket. Jo, måske hen imod vores egen overlevelse. Men jeg tror, vores overlevelse er betinget af, at vi rent faktisk foretager os noget, som kan tiltrække folk til vores fællesskab.” 

LÆS MERE: MUSIKERENs tema om DMF Kongres 2016 her.

LÆS MERE: Interview med otte formænd- og kvinder i DMF's lokalafdelinger

LÆS OM KONGRES 2016: www.dmf.dk/kongres 

Nyheder fra MUSIKEREN

Elektronisk musik ud af subkulturen

20.09.2017

Ny rapport afdækker den danske elektroniske musikscene og synliggør interessen for organisering og professionalisering.

Audi ruller ind på Det Kgl. Teater

19.09.2017

Kunstnere og erhvervslivet skal være bedre til at samarbejde, hvis der skal holdes gang i budgetterne. Sådan lyder opfordringen fra tidligere musiker og brandingekspert Christian Have, efter Det Kgl....

Relaterede nyheder

Samarbejde, dialog og synlighed - 10.08.2016 15:29

Formand og hovedbestyrelse er valgt - 25.08.2016 17:24

To dages intens debat om DMF - 25.08.2016 15:32

Formand og hovedbestyrelse er valgt - 25.08.2016 18:40

To dages intens debat om DMF - 25.08.2016 17:59