• A +
  • A -
  • print

DMF’s Entreprenørskabspris

28.06.2016 af Karen Bendix DMF

Dansk Musiker Forbund og Syddansk Musikkonservatorium (Odense/Esbjerg) har uddelt den nye entreprenørskabspris til to entreprenante musikere.

Philip Skovgaard modtog entreprenørskabsprisen 2016 for sit arbejde med albummet albummet ”Movements”.

”De nominerede til årets Entreprenørskabspris 2016 på Syddansk Musikkonservatorium viser, at I – den nye generation af musikere – på mange måder er klar til den branche, og det arbejdsmarked I skal ud til. De nominerede projekter og personer er en fantastisk vifte af ideer og projekter, hvor musikken og den kunstneriske kvalitet er i centrum for entreprenørskabet, og hvor alle de egenskaber der knytter sig til entreprenørskab er i spil,” udtalte Dansk Musiker Forbunds direktør Sara Linell i Odense, da hun skulle overrække den anden af de to entreprenørskabspriser. Priserne bliver i år uddelt til to musikere, der har forstået at skabe deres egen forretning i deres musikerkarriere.

Brug af alle talenter

”På Dansk Musiker Forbunds vegne, er jeg glad for at kunne overrække årets pris til et projekt, hvor prismodtageren har udvist særligt talent for at realisere et musikalsk og kunstnerisk projekt med anvendelse af alle de talenter, der skal til -  ideudvikling, fundraising, brug af internationale og nationale kontakter, booking, PR og medie-samarbejde. Det er mig en glæde, på vegne af Dansk Musiker Forbund, at overrække prisen til Radek Wosko, der vinder prisen med projektet The Tomasz Stanko Expirience,” sluttede Sara Linell, da hun overrakte prisen – ikke til modtageren, men Claus Skjold Larsen, rektor for Syddansk Musikkonservatorium onsdag d. 22. juni, eftersom Radek Wosko ikke kunne være til stede.

Samarbejde med polsk jazzlegende

Den Rytmiske kandidatstuderende trommeslager og komponist Radek Wosko modtog Entreprenørskabspris 2016 for projektet ”The Tomasz Stanko Experience”, hvor han målrettet har arbejdet på at gøre en drøm til virkelighed og undervejs har udvist stort engagement, handlekraft, samt enestående entreprenant talent og overblik i alle projektets faser.

Som polak var Radeks drøm at spille med den polske jazzlegende Tomasz Stanko:
”Hvis man skal sætte et ansigt på polsk jazz de sidste 50 år, så er det ham. For mig er han en af de største helte. Man kan sammenligne det med at spille med Miles Davis eller John Coltrane for os polakker.”

”The Tomasz Stanko Experience” omfattede tre koncerter på højt kunstnerisk niveau - blandt andet på et udsolgt Jazzhouse i København - hvor Radek Wosko og en række internationale musikere. Ud over at være idémanden bag projektet har Radek Wosko selv rejst midler, koordineret markedsføringen af koncerterne, været involveret i bookingarbejdet, samt etableret kontakten til Stanko. Kort sagt har Radek vist et forbilledlig gå på mod, og er med dette projekt gået kompromisløst og med stor kunstnerisk integritet efter guldet!

Se mere om projektet her

Lyden af Esbjerg

Fra Esbjerg modtog guitaristen Philip Skovgaard prisen fredag d. 17. juni for sit entreprenørskab omkring udgivelsen af albummet ”Movements”. Her har han haft stort set alle tænkelige kasketter på og kan dermed sætte sangskriver, musiker, sanger, producer, tekniker, mixer, cover- og webdesigner, distributør, pladeselskabschef, booker, idémager, projektleder og meget andet på visitkortet.

I motivationen lød det bl.a.:
”Med et klart blik for resultatet og uden at gå på kompromis med sin kunstneriske åre har Philip skabt stor opmærksomhed omkring sin trefarvede vinyludgivelse både på nettet og blandt vinylentusiaster, som i sidste ende sendte albummet på en førsteplads på den officielle vinylhitliste. Udgivelsen af ”Movements” viser, at Philip besidder særlig grad af handlekraft, selvstændighed og entreprenant initiativ. Samtidigt er det en inkluderende udgivelse, der i bogstavelig forstand er lyden af Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Lydoptagelser fra næsten alle husets lokaler fremført af i alt 25 musikere fra samtlige studieretninger gør pladen et øjebliksbillede af SDMK anno 2016.”
Se projektet her: www.bigskycountry.dk

Radek Wosko modtog Entreprenørskabsprisen 2016 for projektet ”The Tomasz Stanko Experience”.
Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder