• A +
  • A -
  • print

DR-overenskomst for solister fortsætter

04.01.2016 af Karen Bendix DMF

Fire musikorganisationer forhandler ny overenskomst for solister med DR. Imens gælder den hidtidige solistoverenskomst.

Solister i DR produktioner - som fx Dansk Melodi Grand Prix - er fortsat dækket af solistoverenskomsten fra 2004, indtil forhandlingerne om de nye solistoverenskomster mellem DR og DMF, DAF og Solistforeningerne falder på plads til april 2016. (Arkivfoto af sidste års vinder af Melodi Grand Prix Anti Social Media med sangen The Way You Are. Fotograf Bjarne Bergius Hermansen/DR)

Dansk Musiker Forbund forhandler i disse måneder nye overenskomster for solister i DR-produktioner, sammen med Dansk Artist Forbund, Dansk Solistforbund, Dansk Musiker Forbund, Solistforeningen af 1921.

Da forhandlingerne er trukket ud, har solister i DR-produktioner risikeret at stå uden overenskomst fra januar 2016. Men nu er den seneste solistoverenskomst fra 2004 blevet forlænget.

Nye overenskomster til april

DMF’s chefjurist Morten Madsen forventer, at forhandlingerne for de nye solistoverenskomster falder på plads i løbet af de kommende måneder:

”Indtil den nye overenskomst for solister ligger færdig, forlænges den nuværende aftale med DR,” fortæller Morten Madsen og uddyber: ”Solister der medvirker i DR’s radio- og TV-produktioner – som fx solister i Dansk Melodi Grand Prix – er derfor dækket af den hidtidige overenskomst, som løber frem til slutningen af marts 2016.”

Mere om solistoverenskomsten

Via nedenstående link kan du læse den gældende rammeaftale fra 2004 mellem Dansk Musiker Forbund og DR om professionel vokal eller instrumental musikalsk medvirken i DR Produktioner som solist eller i ensemble.

Derudover finder du en oversigt over honorarsatserne for hhv. radio- og tv-produktioner.

DR Solist/produktionsaftale

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder