• A +
  • A -
  • print

En halv million i støtte

04.07.2016 af Karen Bendix DMF

50 musikere og bands ud af 285 ansøgere har modtaget DMF-støtte til bl.a. musikudgivelser.

Bisse er en af de 50 musikere og bands, der har modtaget støtte til udgivelse fra DMF's Kollektive Rettighedspulje. (Foto Henning Hjorth)

Bisse, Clara Sofie, Athelas Sinfonietta Copenhagen, Soleima og Foyn/Hess/Morgan/Sommer er blot fem ud af de 50 musikere og bands, der har modtaget støtte til musikudgivelser via DMFs Kollektive Rettighedsmidler.

285 musikere og bands søgte om støtte, hvoraf de 50 har fået mellem 5.000 kr. og 20.000 kr. ud af en samlet pulje på 595.000 kr. til vidt forskellige udgivelsesprojekter.

Se hvem der har modtaget støtte her

Musikere vælger musikere

Juryen, der står for at fordele de Kollektive Rettighedsmidler til musikudgivelse, er alle selv musikere. De seks til syv jurymedlemmer sidder i to år ad gangen (fire ansøgningsrunder), hvorefter der udvælges en ny jury. Ansøgningerne i forår 2016 er den sidste runde for denne jury som består af Ditte Fromseier, Katrine Madsen, Charlotte Andersson, Kristian Ufo Humaidan, Søren O. Kristensen, Paolo Galgani og Marcus Winther-John.    

Ny jury til næste pulje

I efteråret 2016 vil en ny jury tiltræde for en to års periode. Deres opgave er at gennemlytte alle indkomne ansøgninger, og vurdere, hvilke musikere og bands, der skal modtage støtte til at realisere deres udgivelsesprojekt.

Hvordan søger man?

  • Du kan søge støtte til musikudgivelse, faglig dygtiggørelse og andre musikfremmende foranstaltninger.
  • Vær opmærksom på, at der ikke gives støtte til allerede realiserede projekter.
  • Hvis du har opnået støtte inden for de seneste to år, kan du heller ikke søge støtte.
  • Næste ansøgningsfrist er den 1. oktober 2016. Klik ind på det nye online ansøgningssystem.
Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder