• A +
  • A -
  • print

En livline der er guld værd

03.11.2015 af Birgitte Theresia Henriksen DMF

Artist og sangskriver Tobias Stenkjær sætter stor pris på den personlige kontakt og hurtige afklaring hos DMF’s instrumentforsikring, som han har nydt godt af flere gange.

Tobias Stenkjær: ”Det, der er så nemt ved DMF's forsikring, er, at man bare ringer ind, forklarer sagen, og så er der typisk en form for afklaring allerede der." (foto: Erik Sætter Jørgensen)

Han rejser meget i sit musikervirke og slæber derfor guitarer og mikrofoner frem og tilbage i fly og bil. Det har givet et par transportskader på blandt andet Gibsonguitaren for Tobias Stenkjær, der har haft glæde af sin instrumentforsikring i DMF både til guitaren, og da en kop kaffe og et lydkort uheldigvis kom for tæt på hinanden.

”Jeg har haft et par revner i min Gibson på grund af uheldige stød under transport. Og så kom jeg engang til at vælte en kop kaffe ned i mit lydkort, som gjorde videre session umuligt, fordi lydkortet er hjertet i koblingen mellem den virkelige verden og computeren, så at sige,” fortæller Tobias Stenkjær, der samme dag fik vurderet skaden og kunne gå ud af forretningen med tilsvarende udstyr, så han kunne gennemføre session næste dag.

LÆS MERE: www.dmf.dk/forsikring

”De transportskader, jeg har været uheldig at få, er altid blevet klaret hurtigt og uden bøvl gennem min instrumentforsikring i DMF.”

Undgår forsinkelser

På grund af pressede deadlines er det afgørende for Tobias Stenkjær, at han ikke forsinkes på grund af en skade på sit udstyr.

”Især i forbindelse med mit studiesetup, som jeg bruger hver eneste dag, er det uhyre vigtigt at kunne komme i gang igen med det samme. Deadlines på pitches til internationale plader og reklamer er tit meget stramme, og selv en enkelt dag nede kan betyde at jeg misser en vigtig mulighed.”

En direkte, vidende livline

”Det, der er så nemt ved DMF's forsikring, er, at man bare ringer ind, forklarer sagen, og så er der typisk en form for afklaring allerede der. At man ikke skal vente i ugevis på, at en eller anden tilfældig medarbejder i et stort apparat læser ens skadesanmeldelse, men derimod har en direkte, personlig kontakt til en kompetent og vidende livline,” siger han. ”For os, der lever af det her, er guld værd!”

LÆS MERE: www.dmf.dk/forsikring


Om Tobias Stenkjær:

Artist og sangskriver. Vandt i 2009 en DMA for albummet 'Blisfully Unaware' og har siden leveret sange til artister og bands i ind- og udland, som har solgt guld og platin i bl.a. Danmark, Spanien, Holland og Japan.

Nyheder fra MUSIKEREN

Strygekvartet bliver P2 Kunstner 2018

14.11.2017

Lytterne har udsigt til masser af musik med Den Danske Strygekvartet, når de bliver ’P2 Kunstner 2018’. Prisen overrækkes ved P2 Prisen 2018 den 19. januar.

Guitarkvartet vandt P2 Kammermusikkonkurrence

14.11.2017

Erlendis Quartet vandt de 100.000 kroner i P2 Kammermusikkonkurrence.

Relaterede nyheder