• A +
  • A -
  • print

En sejr med flere ubekendte

21.03.2019 af Martin Blom DMF

Som musiker og sangskriver er der umiddelbart grund til at være godt tilfreds med EU-direktivet om ophavsretten, som er på vej til at blive vedtaget. Men der bliver ikke tale om en revolution, mener to eksperter.

Foto: Sara Kurfess

Det kommende EU-direktiv om ophavsretten har været igennem en lang proces med mange interesser på spil. Når direktivet er endeligt vedtaget, hvilket formentlig sker sidst i marts 2019, er det op til de enkelte medlemslande at udmønte direktivet i ophavsretslovgivningen. En væsentlig paragraf i direktivet er den, der handler om, at forvaltningsselskaberne (f. eks. Koda) og andre rettighedshavere nu får en bedre forhandlingsposition over for tech-selskaber som Google/YouTube.

De særlige ”safe haven”-bestemmelser har betydet, at eksempelvis YouTube har været fritaget for at skulle indgå licensaftaler på linje med Spotify og andre musikstreamingtjenester. For musikken/videoerne på YouTube er uploadet af brugere og ikke af YouTube selv.

Et af argumenterne for at få YouTube til at betale vederlag til rettighedshaverne via en licensaftale er, at uagtet at det er brugere, der lægger musikken op, så er netop dette indhold helt centralt i YouTubes grundlæggende forretningsmodel, da de kan tjene penge på annoncører og indsamle data om brugere.

LÆS OGSÅ: Wikipedia laver skræmmekampagne mod ophavsretsdirektiv

Undersøgelser viser, at YouTube de facto er en kæmpestor musikstreamingtjeneste, men at de ”nøjes” med at betale rettighedshavere dele af annonceindtægter knyttet til videostreaming. Et politisk flertal bag EU-direktivet ser nu ud til at støtte argumentet: Da tjenester som YouTube med rette kan sammenlignes med streamingtjenester som Spotify, og da tjenesterne tjener penge på musikindholdet, bør de indgå licensaftaler med forvaltningsselskaber med flere om rimelig betaling.

Forståelse for ret og rimelighed

Rasmus Rex Pedersen, adjunkt, ph.d., Roskilde Universitet, og ekspert i musikstreaming udtaler:

Hvis direktivet bliver implementeret, har det betydning for hvilke rammefaktorer, der gør sig gældende for de tjenester, der gerne vil udbyde musik på nettet. Det har dels en betydning for konkurrenceforholdene internt imellem udbyderne. Og dels en betydning i forhold til den økonomiske ramme, der bliver skabt, for at en kunstner kan tjene penge på sin ophavsret på nettet. Det vil ikke føre til en revolution. Men det kan skubbe på en udvikling, der har været i gang i noget tid.

Den udvikling, Rasmus Rex Pedersen taler om, handler om, hvordan brugernes adfærd har ændret sig, og hvordan brugernes opfattelse af ret og rimelighed også har rykket sig.

Det er en bevægelse, der har skubbet folk fra at bruge ulovlige tjenester til tjenester, som er reklamefinansierede og abonnementsbårne. Derved er omsætningen på musik (digitalt) øget, og det samme er andelen af de penge, som går til rettighedshaverne.

Det handler om de stigende indtægter fra streaming, og det handler også ifølge Rasmus Rex Pedersen om en stigende og bredere anerkendelse af, at de digitale indtægter er en væsentlig del af levebrødet for musikere og musikindustri. 

Spørgsmålet er, hvordan brugerne vil reagere, hvis et sted som YouTube skal til at betale rettighedshaverne langt mere for brug af musikken, og at dette kan medføre brugerbetaling. Hvor følsomme er brugerne over for det?

Rasmus Rex Pedersen fortæller:

Da musikken for alvor flyttede til Spotify og YouTube, var der en situation, hvor mange især yngre brugere fik deres musik fra ikke lovlige tjenester. Betalingsvilligheden var relativt lav, fordi man havde den opfattelse, at musik bare var noget, man kunne få gratis. Siden dengang er der kommet en øget bevidsthed om, at musik er noget, man køber sig adgang til. Og at der er noget bekvemmelighed ved at have et abonnement på en streamingtjeneste. Folk har vænnet sig til, at der skal være en betaling. Men der har samtidig hele tiden været den mulighed, at man kan hente musikken via reklamefinansierede tjenester. Så forståelsen blandt brugerne for, at musikerne skal have betaling, er øget. Men vi ved ikke, hvor grænsen går for brugerne.

Fordelingen vil ikke ændre sig

Set fra en musikervinkel vil EU-direktivet forbedre vilkårene for at skabe licensaftaler med for eksempel YouTube og dermed give bedre afregning for brugen af musik. Men det er ikke noget, der vil revolutionere indtægten for den enkelte musiker eller sangskriver, pointerer Rasmus Rex Pedersen. Det er de store spillere, der får gavn af det.

Hvis vi taler om en vækst i størrelsesordenen 10 eller 30 procent, vil det få stor betydning, hvis man som musikselskab har en omsætning på mange millioner kroner på streaming. Men hvis omsætningen for en enkelt musiker er på et forsvindende lille beløb, vil det være en relativ lille gevinst, der vil komme ud af det i kroner og øre.

Rasmus Rex Pedersen fortsætter:

At der nu kan skabes konkrete licensaftaler med de store tech-selskaber kan medvirke til, at man oplever en større retfærdighed. Men det fordelingsmæssige ændrer sig ikke. Til gengæld kan man sige, at i og med at de store musikselskaber vil få større indtjening, vil det formentlig også skabe en større risikovillighed i investeringer i nye kunstnere.

Musikerkontrakter kan blive bedre

Morten Madsen, chefjurist i Dansk Musiker Forbund med speciale i ophavsret, peger på en anden og måske knap så omtalt del af EU-direktivet. Det drejer sig om paragraffer, der siger noget om, hvordan den enkelte musikers kontraktforhold med musikselskaber bliver forbedret.

Det er ifølge Morten Madsen bestemmelser om, at medlemsstaterne skal sikre, at når ophavsmænd og udøvende kunstnere sælger nogle af deres eksklusivrettigheder, skal det sikres, at de får en rimelig betaling for det.

Som jeg ser det, skal det skrives ind i de enkelte landes ophavsretslove, at ophavsmænd og udøvende kunstnere har krav på rimelig betaling, når de overdrager deres rettigheder. Der vil være tale om en kulturændring, hvor man kan tage kontrakter op til revision.

Sådan lyder det fra Morten Madsen, der fortsætter:

Medlemsstaterne skal sikre, at folk kan kræve yderligere fair betaling fra dem, de har indgået kontrakt med. Hvis det viser sig, at den oprindelige aftale er uforholdsmæssig dårlig i forhold til den aktuelle udnyttelse af værket, bliver der nu mulighed for at ændre på aftalen. Med andre ord: Hvis man bliver snydt, kan man med den nye bestemmelse i højere grad komme efter dem, der snyder.

Hans vurdering af det kommende EU-direktiv er, at ja, det er en hjælpende hånd til kunstneren. Dog uden at være prangende.

Man kan sige, at der er udsigt til en forbedring, men at der ikke er tale om absolut sikkerhed for en forbedring.

Hvis direktivet bliver endeligt vedtaget, er det de danske politikere, der skal tage næste skridt.

Det påhviler nu danske lovgivere at implementere direktivets indhold i den danske ophavsretslov. 

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder