• A +
  • A -
  • print

EU ønsker at opruste kulturen

10.07.2018 af Petrine Jørgensen DMF

EU-Kommissionen ønsker at øge EU’s kulturbudget med 25 procent.

EU skal indgå nyt budget i 2021-2027. Det er en længere proces at godkende budget i EU, og derfor har EU-Kommissionen allerede nu meldt et udspil ud, som er sendt ud til de enkelte medlemslande. Udspillet indeholder bl.a. et ønske om at øge EU’s kulturbudget med 25 procent, hvilket er et markant løft.

Kulturen bringer os sammen

EU’s kultur-kommissær, Tibor Navracsics, er stor fortaler for at øge EU’s kulturbudgettet med 25 procent. I forbindelse med uddelingen af europæiske kulturarvspriser og kulturarvsår 2018 i Berlin, holdt kultur-kommissæren tale. Her udtalte han, at det europæiske projekt (EU) altid har været omkring kultur, fordi kulturen er det, som bringer os sammen.

Samtidig opfordrede han alle EU’s medlemslande til at støtte op om deres egen kultursektor for at understøtte indsatsen. Hertil understregede han, at der ikke var noget modsætningsforhold ved at have fokus på national og europæisk kulturarv.

Kulturen har en positiv rolle

En af årsagerne til, at EU-Kommissionen ønsker at øge kulturbudgettet er for at styrke det europæiske samfund og den tilhørende økonomi. Det er kommissionens overbevisning, at der er behov for at styrke de europæiske kulturelle og kreative sektorer pga. den øgede digitalisering og den globale konkurrence.

Desuden mener kommissionen, at man ved at styrke kultur og kreativitet i EU bedre kan støtte mediefrihed og -pluralisme, som begge er afgørende for at bevare åbne, inkluderende og kreative samfund. Derfor foreslår Kommissionen at forhøje finansieringen af EU’s kulturbudget.

Læs hele talen her

Det er naturligvis positivt, at EU-kommissionen ønsker at øge kulturbudgettet. Og forhåbentlig kan det være med til at presse den danske kulturminister til at gøre det samme herhjemme.

Længerevarende proces

Det er dog en længerevarende beslutningsproces i EU som afgør, hvorvidt EU’s kulturbudget skal øges med 25 procent. Processen foregår ved, at EU-Kommissionen spiller ud med et budgetforslag, som det er gjort. Nu er budgetforslaget sendt ud til medlemslandenes regeringer, som gennem EU-rådet og EU-Parlamentet eventuelt godkender eller forkaster forslaget.

På nuværende tidspunkt er flere medlemslande, såsom Frankrig og Portugal, meget positive overfor forslaget, hvilket er positivt.

Kulturbudgettet vil senest blive godkendt i slutningen af 2020 og dernæst træde i kraft fra 2021-2027. Dansk Musiker Forbund vil følge processen tæt.

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder