• A +
  • A -
  • print

EU Parlamentet stemmer ja til ophavsretsdirektiv

12.09.2018 af Petrine Jørgensen DMF

Gode nyheder til kunstnere og deres ophavsrettigheder. Europa-Parlamentet har i dag vedtaget en række positive ændringsforslag til direktivforslaget om ophavsretten på det digitale indre marked.

Det er en meget positiv dag for kunstnere og deres ophavsrettigheder. Euorpa-parlamentet har langt om længe givet ordfører Axel Voss fra parlamentets retsudvalg mandat til at forhandle det omdiskuterede ophavsretsdirektiv, som bl.a. skal beskytte kunstneres ophavsrettigheder mod tech-giganterne. Det har ellers set sort ud for forslaget i flere omgange. Eksempelvis blev forslaget nedstemt ved første afstemning i begyndelsen af juli i år.

Fair internet

Helga Trüpel, EU-parlamentariker for De Grønne, fremlægger stolt resultatet til pressemødet efter afstemningen:

We make the internet fair. I’m looking forward to say, with European confidence to Google, Youtube, Facebook and so on: You’re invited to our European Market, but you are going to play by our rules. We can be proud Europeans - we are good lawmakers.

Bedre vilkår

I forhold til musikere skal reformen blandt andet styrke rettighedshavernes forhandlingsposition overfor for delingstjenester som Youtube m.fl. og også forbedre kunstnernes stilling i kontraktforhold på flere måder.

Indtil nu har de multinationale tech-virksomheder kunnet tjene store annoncesummer på andres indhold, mens kunstnerne snydes for en masse penge. Et eksempel er Youtube, som på nuværende tidspunkt kun bidrager med 3,6 procent af artisternes og musikselskabernes indtægter, selvom 29 procent af danskernes streaming foregår på Youtube. Det skal den nye reform lave om på.

Ros til EU

Det glæder Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursen, som siger:

Det er en god dag for musikerne. Den teknologiske udvikling er for længst løbet fra de gældende regler på området, og det har længe gået ud over vores musikere. Det er meget positivt, at de europæiske politikere erkender dette problem, så vi kan komme i gang med nogle forandringer, som er mere tidssvarende og i højere grad beskytter musikerne.

Dansk Musiker Forbunds chefjurist og specialist på området, Morten Madsen, er også meget begejstret for dagens afstemning:

EU Parlamentet forhandler nu videre med et krav til direktivteksten. Man forhandler helt konkret om, at det i teksten skal sikres, at ophavsmænd og udøvende kunstnere skal modtage fair betaling for online udnyttelse af værker og præstationer – det er et stærkt signal og en vigtig anerkendelse af, at der er noget galt med de eksisterende forretningsmodeller.

Nyheder fra MUSIKEREN

Jazzen lever for vildt

13.11.2018

Vinderne af DMA Jazz 2018 blev kåret og jazzen blev fejret med jazzmusik i al sin mangfoldighed i et udsolgt Bremen i København.

Hæderspris til Bjarke Mogensen

01.11.2018

Wilhelm Hansen Fonden uddeler pris til acccordeonist Bjarke Mogensen.

Relaterede nyheder