• A +
  • A -
  • print

EU stemmer nej til ophavsretsreform

06.07.2018 af Petrine Jørgensen DMF

I dag stemte Europa-Parlamentet imod en modernisering af ophavsretsreglerne.

Europa-Parlamentet stemte i dag imod en modernisering af ophavsretsreglerne.

På baggrund af den digitale skævvridning som det europæiske digitale marked for kreative og kulturelle produkter fortsat er præget af, fremsatte EU-Kommissionen i september 2016 et forslag om et nyt direktiv om ophavsretsreform på det digitale marked.  

Sikring af rettighedspenge

Forslaget skulle sikre en ændring af en række ophavsretsmæssige emner inden for digitalisering. For musikere ville det bl.a. betyde, at forvaltningsselskaberne får lettere ved at opkræve rettighedspenge fra fx Google, og at deres retsstilling i kontraktforhold ville blive styrket.

Dansk Musiker Forbund opfordrede sammen med en række kunstnere og brancheorganisationer i et åbent brev til EU-parlamentarikerne til at stemme for reformen. Det blev desværre et nej fra EU-Parlamentet.  

Processen udskydes

EU-Parlamentets nej betyder dog ikke, at forslaget forkastes fuldstændig. I stedet skal forslaget igen tages op til september, hvor alle medlemmer af EU-Parlamentet skal stemme om hvert enkelt ændringsforslag til direktivet, hvilket må forventes at blive særdeles kaotisk. Det bliver dermed en noget mere besværliggjort proces, som videreføres i september. 

Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursen, siger om afstemningen:

”Det er brandærgerligt, at processen nu er gået i stå, og at vi skal igennem en række kaotisk prægede afstemninger om alle ændringsforslagene enkeltvis i september. Men vi giver ikke op – vi intensiverer tværtimod kampen for et bæredygtigt digitalt marked for kunst og kultur og for at gendrive tech-giganternes usande udlægninger af, at det skulle begrænse ytringsfriheden.”     

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder