• A +
  • A -
  • print

Fremtidens stjerner på karrierevej

11.06.2019 DMF

Statens Kunstfond vælger igen i år en række kunstnere til det ambitiøse karriereprogram ’Den Unge Kunstneriske Elite’. Nu er det tid til at søge.

Arkivfoto

Karriereprogrammet ’Den unge kunstneriske elite’ består af et mentorforløb og kunstnerisk karriereplanlægning. Programmet er sat i verden for at løfte nye danske talenter inden for musik, arkitektur, billedkunst, film, kunsthåndværk og design, litteratur og scenekunst helt frem på den danske og internationale kunstscene.

I år planlægger Kunstfonden at udpege 15-20 nye navne. Skal du være én af dem? Så kan du læse mere og ansøge her  

Baner vejen for de store talenter

For Michael Bojesen, Statens Kunstfonds formand, er arbejdet med talentudvikling en vigtig del af Kunstfondens formål:

Det er fantastisk, når danske kunstnere udvikler sig og tager springet ud til et internationalt publikum. Med karriereprogrammet ’Den unge kunstneriske elite’ satser vi på de store talenter, så de fortsat søger nye kunstneriske udtryk og beriger os med store oplevelser. De udvalgte kunstnere får et tilskud, så de i samarbejde med en erfaren konsulent kan udforme og gennemføre en særligt tilrettelagt karriereplan. På den måde får de mulighed for at arbejde i dybden med deres kunstneriske visioner, og dermed de optimale rammer for at kunne etablere sig på kunstscenen – både nationalt og internationalt.

Nye navne

Ved uddelingen i 2018 blev 10 kunstnere og kunstnergrupper del af ’Den unge kunstneriske elite’. Blandt andre musikeren Lydmor, performancekunstneren Julian Juhlin og designkollektivet Buster’s World. Også performance-, video- og billedkunstner Louise Haugaard Jørgensen blev udvalgt til karriereprogrammet. Siden januar har hun haft fart på sin kunstneriske udvikling, hvor hun arbejder med kunstneriske og filosofiske undersøgelser af grænserne mellem menneske, objekt og verden. I sit karriereforløb fokuserer hun bl.a. på at udvikle sit netværk og opsøge internationale turné- og udstillingsmuligheder.

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder