• A +
  • A -
  • print

Gemmer du penge i Gramex?

23.09.2016 af Birgitte Theresia Henriksen DMF

”Danske musikere gemmer massevis af penge i Gramex,” lyder det fra Gramex. Se om dit navn/band er på listen.

Medvirker du på noget på listen? Gør dine venner? Så giv dem et tip, og hjælp Gramex med at få pengene ud til musikken (foto: Gramex)

Danske musikere og pladeselskaber gemmer massevis af penge i Gramex, men Gramex ved ikke, hvem der skal have pengene.

Derfor har Gramex samlet en ny liste med 2.103 udgivelser, som har indspillet penge i radio og tv de seneste tre år. Udgivelserne er aldrig er blevet anmeldt til organisationen, og derfor ved de ikke, hvem der medvirker, eller hvem der har producent-rettighederne. Derfor melder Gramex, at pengene bare står og venter.

Medvirker du på noget på listen? Gør dine venner? Så giv dem et tip, og hjælp Gramex med at få pengene ud til musikken.

SE OM DU/DIT BAND ER MED PÅ LISTEN:

gramex.dk/udovende-kunstnere/penge-til-gode/manglende-studielister/  


Sådan gør du:

  • Åbn Excelarket i ovenstående link
  • Søg efter udgivelser, du medvirker på, ved at bruge genvejen Ctrl+B i Excel-filen.
  • Hvis du finder noget, du spiller med på, så tag fat i pladeselskab eller producent og bed dem om at anmelde udgivelsen til Gramex. De får heller ingen penge, før Gramex får en studieliste.
  • Er det din egen udgivelse hvor du selv er producent (evt. anvendt DMF selskab Gateway Music), skal du selv udfylde en studieliste til Gramex. 
  • Vil du have penge til tiden, skal du sende Gramex studielisterne samme år som release – inden nytår.
  • Mangler du stadig at anmelde udgivelser fra 2013, så få dem afsted hurtigst muligt. Så kan du nå at få afregning for afspilninger i 2013, inden de bliver forældet ved årets udgang
Nyheder fra MUSIKEREN

Danmark skal have ny fødselsdagssang

14.02.2018

Er det dig, der skal skrive Danmarks nye fødselsdagssang for voksne? P2 har udstedt stor sangkonkurrence.

Hans Abrahamsen modtager Léonie Sonnings Musikpris 2019

14.02.2018

Danmarks største musikpris går i 2019 til komponisten Hans Abrahamsen. Prisen bliver overrakt i april 2019.

Relaterede nyheder