• A +
  • A -
  • print

Gratis karrieretjek for alle medlemmer

20.12.2016 af Birgitte Theresia Henriksen DMF

"Man får nye perspektiver på sit musikerliv," siger mundharpist Mathias Heise, der netop har været til karrieretjek i DMF og fik nye input til sit potentiale som musiker.

Mundharpist Mathias Heise modtog tidligere i år Kronprinsparrets Stjernedryspris (foto: Das Büro)

"Det var en meget inspirerende oplevelse," fortæller mundharpist Mathias Heise, som netop har gjort brug af sit årlige gratis karrieretjek i Dansk Musiker Forbund. Han vil gerne anbefale andre musikere at gøre det samme.

"Det var utroligt velgørende at blive hevet op i helikopterperspektiv af en meget kyndig vejleder, der havde tjek på, hvordan man kan strukturere sit liv som musiker. Jeg fik gode input til, hvad jeg konkret kunne gøre for at øge mit potentiale som musiker og for at komme ud til et bredere publikum. Jeg kan kun anbefale andre at booke et karrieretjek i DMF, for man får virkelig nogle nye perspektiver på sit musikerliv," siger Mathias Heise.

Om Karrieretjek

Et karrieretjek i Dansk Musiker Forbund er en én-til-én-session, hvor du får sparring på din karriere om eksempelvis indtægter som musiker eller din jobmodel. Du kan også få vendt dine planer, strategier, ønsker og udfordringer, ligesom du kan få ideer til at skyde et par genveje til en bæredygtig musikerkarriere. 

Som medlem af Dansk Musiker Forbund får du en årlig, gratis, session med sparring fra en coach enten i København på Sankt Hans Torv 26 eller via Skype.

Tilmeld dig her: www.artlab.dk/produkt/karrieretjek/ 

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder