• A +
  • A -
  • print

Har du penge til gode fra tv?

05.12.2016 af Birgitte Theresia Henriksen DMF

Hvis du optrådt i et tv-program som musiker/sanger/kor i 2016, har du måske rettighedspenge til gode. Kontakt DMF senest d. 1. februar.

Du kan få del i Performex-pengene, hvis du har medvirket i tv som musiker/sanger; solist, bandmedlem, husorkester, ensemble, fastansat eller kontraktansat orkestermusiker/sanger, assistent i et orkester eller kor eller som medspillende kapelmester.

Send dokumentation for din medvirken og honorar til Performex, så indgår du i fordelingen af kabelvederlaget, som sidste år var i alt 4,2 millioner kroner. Dansk Musiker Forbund og Performex får ikke automatisk besked om musikeres tv-medvirken, så du skal selv sørge for at kontakte os.

LÆS OGSÅ: 4,2 mio. kr. udbetales til musikere

Kabelvederlaget udbetales på baggrund af størrelsen af honoraret, som du har fået for at medvirke i tv. Derfor har vi brug for dokumentation uanset dit honorars størrelse. Tidligere år har kabelvederlaget været ca. 20 % af det oprindelige honorar.

Sådan gør du

Indsend dokumentation for tv-optræden, for eksempel i form af dine kontrakter eller lønsedler om medvirken i tv. Hvis du ikke har en kontrakt, kan du udfylde denne erklæring og få den underskrevet af den relevante arbejdsgiver. Hvis du har problemer med at skaffe dokumentationen eller har spørgsmål, så kontakt Performex (se kontaktinfo nedenfor).

Sørg for, at du sikrer dig dine rettigheder i din kontrakt. Du kan kun få penge for tv, hvis rettighederne til de udnyttelser, der finder sted hos tv-distributørerne, ikke er overdraget til andre i din kontrakt. Få hjælp med formuleringen af et rettighedsforbehold hos DMF, skriv til dmf@remove-this.dmf.dk.

Deadline 1. februar 2017

Send dokumentationen til julie@remove-this.performex.dk (DMF) eller til sl@remove-this.performex.dk (DAF) eller pr. post til DMF, Sankt Hans Torv 26, 2200 København N, att.: Julie Borgwardt-Stampe eller til DAF, Dronningensgade 68, 4., 1420 København K, att.: Susanne Lyngaa. 


Hvad er kabelvederlag?

Det er et rettighedsvederlag – en pulje øremærket til musikudøvere – som betales af blandt andre udbyderne af kabel-TV. Rettighedsvederlaget opkræves af Copydan og udbetales af Performex, der er stiftet af musikudøvernes organisationer.

LÆS MERE: www.performex.dk. 

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder