• A +
  • A -
  • print

Infomøder for medarbejderrepræsentanter og -ledere på musikskoler

Sidst i oktober og starten af november afholder FMM og KL orienterende møder landet over. Infomøderne er for medarbejderrepræsentanter og ledere og handler om de nye arbejdstidsregler på musikskolerne.

De nye arbejdstidsregler er i fokus, når FMM og KL holder infomøder. (Arkivfoto: Billund Musikskole)

Alle musikskoler har netop modtaget en invitation til de infomøder, FMM og KL holder i fællesskab i efteråret.

HENT INVITATION: Download invitationen til infomøderne

Som det fremgår, er møderne for både TR/TR suppleanter og andre medarbejderrepræsentanter samt ledere m.fl. Her vil de lokale parter på musikskolen således sammen få en overodnet information om de nye regler om lærernes arbejdstid, der træder i kraft 1. august 2016.

Næste skridt er, at FMM afholder kurser for tillidsrepræsentanterne i november, hvor der bliver mulighed for at gå mere i dybden. Vi håber at KL også afholder kurser for lederne, så alle er klædt godt på til at drøfte de nye regler. Invitation til TR kurserne bliver snarest sendt ud.

Selve overenskomstteksten er lige ved at være klar til underskrift, og bliver lagt på hjemmesiden, så snart vi har den. 

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder