• A +
  • A -
  • print

Kammermusikken på workshop

20.02.2019 af Karen Bendix DMF

Musikforeninger fra hele landet kan få ny inspiration og masser af input på workshoppen for musikforeninger i marts.

Foto: Jordan Mixson

Hvordan får man en god dialog med musikerne, hvordan bestiller man et nyt værk, og hvordan synliggør man arrangementer i kammermusikforeningen? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, der vil blive arbejdet med på workshoppen for musikforeninger i slutningen af marts – i både Øst- og Vestdanmark. 

Tre oplægsholdere

På workshoppen bliver der sat fokus på tre emner, med oplæg fra tre forskellige fagpersoner som oplægsholdere. 

Kontakten med musikere og ensembler:
Musiker Bolette Roed kommer med gode råd til, hvordan I får den gode dialog om repertoire, koncertform, diversitet og kunstnerisk profil.

Bestil ny musik og vær medskabende:
Hvordan tager du kontakt? Hvad koster det at bestille et nyt værk, og hvor og hvordan søger du penge til det? Komponist Kuno Kjærbye hjælper dig med, hvordan du orienterer dig i komponistmiljøet.

Overvejelser om PR:
Simon Christensen og Kasper Stougaard fra Copenhagen Jazz Festival giver dig input til, hvilke overvejelser du bør gøre dig om din PR-indsats. Hvornår bruger du de forskellige medier og til hvad?

Hvem kan deltage?

Workshoppen er for bestyrelser i musikforeninger, der har brug for gode råd, vejledning og ny inspiration til arbejdet med din musikforening og har lyst til at skabe et netværk med andre musikforeninger.

Hvor og hvornår

Aarhus
Lørdag d. 23. marts kl. 10-14
Dansk Musiker Forbund
Vestergade 19, 2
8000 Aarhus C

København
Lørdag d. 30. marts kl. 10-14
Dansk Musiker Forbund
Sankt Hans Torv 26
2200 København N

Tilmelding

Der er begrænset plads, så tilmeld dig hurtigt på mail til bo@gunge.dk og senest søndag den 10. marts. Husk at skrive hvilken en af de to workshops, du ønsker at deltage i.

Deltagergebyr

Workshoppen koster 100 kr. Medlemmer af Sammenslutningen af danske musikforeninger får deres deltagergebyr betalt. 

Arrangører

Workshoppen tilbydes i et samarbejde imellem Sammenslutningen af danske musikforeninger, Dansk Musikerforbund, Copenhagen Jazz Festival og Dansk Komponistforening.

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder