• A +
  • A -
  • print

Kom med i LMS’s fagudvalg

20.02.2019 DMF

Vil du hjælpe Levende Musik i Skolen med at finde professionel musik til børn og unge? Så har du muligheden nu.

Foto: Christian Brandt

Hvilke musikgenrer skal de kommende generationer introduceres for? Og hvilke musikgrupper skal sikre børnene det bedste møde med musikkens mange afkroge? Det er nogle af de spørgsmål, som LMS - Levende Musik i Skolens fagudvalg arbejder på at besvare.

Levende Musik i Skolen sender hvert år omkring 100 professionelle musikgrupper/solister på turné rundt til Danmarks skoler. Udvælgelsen af turneerne foretages af fagudvalget, som er et uafhængigt, sagkyndigt udvalg på seks personer. Hvert medlem sidder i tre år, og der udskiftes løbende to personer hvert år.

Fagudvalget søger to personer

LMS søger nu to personer, der har:

  • stor musikfaglig indsigt i én eller flere musikgenrer, der supplerer de kompetencer, der i forvejen findes i udvalget (se nedenfor)
  • solidt kendskab til det aktuelle musikmiljø
  • viden om kunstnerisk formidling til børn og unge

De fire tilbageværende fagudvalgsmedlemmer har særligt kompetencer inden for klassisk, ny musik, elektronisk musik og formidling i folkeskolen. LMS ønsker, at de to nye medlemmer supplerer dette felt.

Ansøgningsfrist 26. april

Arbejdet består primært af deltagelse i to årlige møder med mødepligt:

  • et udviklingsmøde (i 2019 er det torsdag d. 6. juni 10-17 i København)
  • et heldags udvælgelsesmøde (i 2019 er det mandag d. 4. november i Aarhus eller København).

Som forberedelse til mødet i november skal medlemmerne gennemgå de mange ansøgninger, der indkommer online.  

Herudover forventes medlemmerne så vidt muligt at deltage ved:

  • LMS Musikfestival d. 30. sept.-. okt. i Horsens og Odder

Der honoreres med møde-/forberedelseshonorar, i alt ca. 10.000 kr. pr. år.

Ansøg på mail senest 26. april 2019, hvis du er interesseret i en af de to pladser i fagudvalget, mener du er kvalificeret og kan deltage i de nævnte møder. Send en kort, begrundet ansøgning (max 1 A4-side) samt CV til ebbe@remove-this.lms.dk Bestyrelsen vil på sit møde i maj udvælge de to nye medlemmer.

Retningslinjer for fagudvalget kan læses på lms.dk/fagudvalg.asp Evt. spørgsmål bedes rettet til koncertdirektør Ebbe Høyrup, ebbe@remove-this.lms.dk   

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder