• A +
  • A -
  • print

Kom med på Songwriters Summit

25.05.2016 af Astrid Bigoni DMF

Trænger du til ny inspiration eller sparring på din sangskrivning? Tilmeld dig sangskriverworkshoppen Songwriters Summit 2016, og oplev en uge i Berlin med co-writes, koncerter og internationalt netværk.

Vil du gerne med på Songwriters Summit, skal du ansøge inden 15. august.

I år afholder DMF to Songwriters Summit. Tidligere har DMF København i samarbejde med DMF Aarhus afholdt en uges sangskriverworkshop i DMF Københavns lejlighed i Prenzlauer Berg.  I år udvides med en ekstra Songwriters Summit for medlemmer uden for de to lokalafdelinger.

Workshoppen foregår i Københavnsafdelingens lejlighed i Berlins Prenzlauer Berg i uge 40. De seks danske deltagere indgår i et tæt arbejdsfællesskab med fire berliner-baserede sangskrivere. Gennem co-write sessions bliver der produceret en masse sange og samtidig danner samarbejdet en udvidelse af den enkeltes sangskriver-netværk. Desuden får deltagerne et indblik i Berlins pulserende og levende sangskrivermiljø. Ugen byder til sidst på to-tre live-showcases på forskellige venues i Berlins pulserende musikmiljø. Til koncerterne vil nogen af ugens co-writes blive præsenteret for første gang.

Det er et krav at du har erfaring med at skrive på engelsk. Deltagerbetalingen er kr. 1.500,- for hele workshoppen inkl. transport, overnatning og forplejning. Efter indbetaling er tilmeldingen bindende. Bemærk at denne udgave af Songwriters Summit kun er for medlemmer, der ikke er medlem af lokalafdelingerne i Aarhus og København.

Din ansøgning skal indeholde:

  • Link til hjemmeside med musikeksempler eller musikprofil
  • Kort og lang pressetekst på engelsk
  • Pressefoto i høj opløsning
  • Kort begrundelse for ansøgning samt beskrivelse af hidtidige sangskrivervirke (max en halv A4 side).

Ansøgningen skal sendes til dmf@remove-this.dmf.dk senest 15. august. Har du spørgsmål til workshoppen, kan du kontakte Benjamin Aggerbeck, der er koordinator og projektafvikler på Songwriters Summit på mail benjaminaggerbeck@remove-this.gmail.com.

Overnatning

 

Alle danske deltagere arbejder og overnatter i lejligheden, som har to soveværelser + et musikrum med mulighed for to opredninger.

Transport

 

Transporten til og fra Berlin foregår med bus. Alle deltagere skal selv medbringe eget instrument.

DMF Københavns lejlighed

Lejligheden ligger i Prenzlauer Berg på grænsen til Mitte i et hyggeligt og stemningsfuldt bohemekvarter. Der er fire minutters gang til nærmeste U-Bahn, og du kan gå til Alexander Platz på et kvarter. De 109 m2 er fordelt på to soveværelser, musikrum, badeværelse og gæstetoilet, køkken med spiseplads og stue med udgang til altan.

Se video af lejligheden på www.dmfkbh.tv

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder