• A +
  • A -
  • print

Kom til konference om psykisk arbejdsmiljø

03.02.2016 af Lene Hansen DMF

Det psykiske arbejdsmiljø skal styrkes i kommunerne, derfor indkaldes til konference om emnet den 11. april.

Ved den seneste overenskomstforhandling blev de kommunale parter enige om, at det psykiske arbejdsmiljø skal styrkes. Der blev derfor afsat midler til en indsats for at støtte det lokale samarbejde om det psykiske arbejdsmiljø.

Konference i Vejle sætter fokus på emnet

Som et af de første led heri afholdes en konference den 11. april i Vejle. Konferencen drejer sig bl.a. om hvordan SPARK (Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne) kan støtte arbejdspladserne, og hvordan man på de kommunale arbejdspladser kan arbejde med psykisk arbejdsmiljø.

Konferencen henvender sig til de kommunale arbejdspladsers TRIO (ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter), lokalemedarbejderudvalg samt øvrige medarbejderudvalgsniveauer og kommunernes HR- og arbejdsmiljøafdelinger. Du kan gøre din tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant opmærksom på konferencen.

Ledere og medarbejdere kan med fordel deltage sammen

Det vil være en god idé, at ledere og medarbejderrepræsentanter deltager sammen med henblik på at arbejde med den lokale indsats bagefter.

Information om programmet og tilmelding (senest 7. marts) sker via nedenstående link efter princippet først til mølle.

TILMELD: www.kl.dk/sparkkonference

LÆS MERE: www.sparkweb.dk

Nyheder fra MUSIKEREN

Strygekvartet bliver P2 Kunstner 2018

14.11.2017

Lytterne har udsigt til masser af musik med Den Danske Strygekvartet, når de bliver ’P2 Kunstner 2018’. Prisen overrækkes ved P2 Prisen 2018 den 19. januar.

Guitarkvartet vandt P2 Kammermusikkonkurrence

14.11.2017

Erlendis Quartet vandt de 100.000 kroner i P2 Kammermusikkonkurrence.

Relaterede nyheder