• A +
  • A -
  • print

Kontrol af dagpengemodtagere i lufthavnen

19.03.2018 af Ann-Mari Nostrup DMF

Stikprøvekontroller af rejsende på sociale ydelser er genindført i landets lufthavne.

Afmeld dine dagpenge inden ferie uden for Schengen. Så undgår du ubehagelige overraskelser ved hjemkomsten.

I Finansloven 2018 er det blevet vedtaget at genindføre stikprøvekontroller i landets lufthavne af rejsende, der begår socialt bedrageri. Ordningen har eksisteret før, men blev sløjfet af regeringen i 2016.  

Ordningen betyder, at der bliver taget stikprøvekontroller ved udvalgte flyankomster fra lande, der ikke er en del af Schengen-området. Her bliver man spurgt om at opgive sit CPR-nummer og tjekket i indkomstregistret.

Hvis man modtager sociale ydelser, skal man nemlig afmelde sin ydelse ved ferie, skriver dr.dk.

Læs artikel her

Ferie og dagpenge

Enkelte medlemmer har henvendt sig til Dansk Musiker Forbund efter at have læst artiklen på dr.dk, da de har været i tvivl om de må være i udlandet og samtidig få dagpenge.

Ann-Mari Nostrup fra Dansk Musiker Forbunds A-kasse service oplyser, at det godt kan være muligt at modtage dagpenge ved ophold i udlandet. Men hovedreglerne er:  

  1. Ved jobsøgning i et andet EØS land i op til tre måneder – skal godkendes af a-kassen inden du rejser af sted.
  2. Ved jobsamtale i udlandet kan der modtages dagpenge i op til fem dage - du skal inden kontakte a-kassen du tager af sted.

Du kan læse lidt mere om det her

Der er mulighed for støtte til transporten til en jobsamtale, hvis du er mellem 18 – 35 år - se her:

Hvis der er nogen spørgsmål, er man som altid velkommen til at kontakte os i DMF´s a-kasse service: amn@remove-this.dmf.dk

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder