• A +
  • A -
  • print

Kulturen repræsenteret i CO10

14.11.2018 af Karen Bendix DMF

Dansk Musiker Forbund er nu repræsenteret i det statslige forhandlingsfællesskab Centralorganisationen af 2010 - CO10.

CO10 er et forhandlingsfællesskab for organisationer med statsansatte medlemmer. Dansk Musiker Forbund, der har musikere i Det Kgl. Kapel og militærmusikere som statsligt ansatte, er nu repræsenteret i CO10's bestyrelse. (Foto: BüroJantzen)

For første gang er kulturen repræsenteret i den fælles statslige forhandlingsorganisation CO10’s bestyrelse efter Dansk Musiker Forbunds sekretariatschef Nanna Klingsholm blev valgt ind ved gårsdagens repræsentantskabsmøde.

Dansk Musiker Forbund har medlemmer, der er ansat på statslige overenskomster i bl.a. Det Kongelige Kapel og i militærorkestrene. De øvrige organisationer, der er med i CO10, er bl.a. Dansk Skuespillerforbund, Korforbundet, Politiforbundet, Centralforeningen for Stampersonel, Dansk Sygeplejeråd, Prosa, diverse kirkelige organisationer m.m.

Samlet repræsenterer CO10-organisationerne omkring 40.000 medlemmer ansat inden for statens område. Som central forhandlings- og paraplyorganisation er det CO10’s opgave at forhandle de bedst mulige overenskomster med staten. 

CO10 og Lærernes Centralorganisation (LC) danner tilsammen Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), der repræsenterer ca. 136.000 medlemmer. SKAF er med i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der står som forhandlere for de statslige ansatte, når der skal forhandles overenskomster med løn, ansættelses- og pensionsvilkår. 

”Det er et stort plus, at de kunstneriske og mindre fagorganisationer nu er repræsenteret direkte i CO10’s bestyrelse. Vi er mange mindre fagforeninger, der har behov for at have en stemme i CO10’s bestyrelse ved de centrale forhandlinger. Og den stemme vil jeg gerne repræsentere på tværs af de mindre organisationer,” siger sekretariatschef Nanna Klingsholm.

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder