• A +
  • A -
  • print

Landsdelsorkestrene vest for Storebælt sikres økonomisk

21.04.2017 af Karen Bendix DMF

Kulturministeriet har besluttet at stabilisere økonomien for de fire landsdelsorkestre vest for Storebælt. Pengene går fra Copenhagen Phil – men orkestret bevares.

Copenhagen Phil skal afgive ca. 20 procent af deres årlige bevillinger til de øvrige landsdelsorkestre ifølge Kulturministeriets beslutning i dag.

En time inden orkesterkonferencen i Middelfart går i gang, har Kulturministeriet udsendt en pressemeddelelse, hvor ministeriet beskriver deres plan for omprioritering af midlerne til de fem danske landsdelsorkestre.

Landsdelsorkestrene i Odense, Aarhus, Aalborg og Sønderjylland får i fremtiden en stabil økonomi, hvor de frem til 2021 tilsammen får tilført 7,8 mio. kr. ekstra – det vil sige 2 mio. kr. tilsammen pr. år fra 2018 og fire år frem.  

Kulturministeriets økonomiske omprioriteringer betyder til gengæld, at Copenhagen Phil får skåret 7,8 mio. i deres bevillinger. Orkestret skal bevares, men i hvilken form og med hvilke funktioner er der ikke gjort rede for.  

Mette Bock deltager i dag i orkesterkonferencen om styrkelse af de klassiske ensembler og danske orkestre i Middelfart. På konferencen deltager også DMFs formand samt musikerne fra orkestrene.

Måske får vi på konferencen svar på nogle af de mange spørgsmål, Kulturministeriets pressemedelelse rejser.  

Læs hele pressemeddelelsen her

Nyheder fra MUSIKEREN

Vinderne af KarriereKanonen 2017

09.08.2017

På årets Smukfest har man netop i dag offentliggjort vinderne af KarriereKanonen 2017. Vinderne blev Rest in Beats, Sherpa og Moody.

Gratis streamingtjenester hitter i Norden

09.08.2017

Næsten alle indbyggere i Norden streamer gratis musik, viser ny undersøgelse. Musikkens økonomiske fødekæde er truet, lyder det fra DMF.

Relaterede nyheder