• A +
  • A -
  • print

Levende Musikuge 2016 - for rytmiske bands!

29.03.2016 af Karen Bendix DMF

Igen i år har DMF afsat penge til Levende Musikuge.

Levende Musikuge 2016 ligger i oktober. Men du kan allerede nu søge DMF om tariffer til dit job.

Levende Musikuge er, som navnet antyder, en uge hvor DMF støtter musikken ude på spillestederne med et antal tariffer.

I år er perioden fra fredag d. 7. oktober til og med søndag d. 16. oktober

Ordningen fungerer som refusionsordning, dvs. at steder/arrangør betaler fuld hyre og efter koncerten får refunderet ud fra følgende:

  • Trio  1 x  tarif = kr.   1.957,50 kr.
  • Kvartet 2 x tarif = 3.915 kr.  
  • Kvintet og opefter 3 x tarif = kr  5.872,50 kr.

Levende musikuge administreres af Preben Eriksen, Musikformidlingen DMF, Aarhus. Du skal tilmelde dig og dit band ved at maile cpr.numre + navne på samtlige medlemmer i bandet.

I skal have en godkendelse fra Preben og DMF inden I begynder at træffe aftaler med arrangører.

Hvis jobbet laves af Musikformidlingen tillægges honoraret provision, hvis bandet laver jobbet, fremsender bandet selv kontrakt, PR og lignende til arrangør. Kopi af kontrakt SKAL tilsendes Musikformidlingen så snart begge har underskrevet. Jobbet er først endeligt godkendt når Musikformidlingen modtager kopi af kontrakt.

Et band kan maximalt få støtte til to koncerter, koncerterne skal være offentlige og foregå i Danmark.

PR-materiale og tilmelding og oplysning om bruttohonorar, sendes elektronisk til Preben på  bookdmf@danskmusik.com, tekst i word og fotos i jpg og gerne sti til youtube, soundwave etc.

Tilmeldinger modtages efter først til mølle princippet, da det er begrænset hvor mange bands ordningen kan bære. Vær opmærksom på at kontraktaftaler behandles enkeltvis, til puljen er tom. Bands er således ikke automatisk tildelt to koncerter ved godkendelse til ordningen.

Det er en selvfølge at alle i bandet er medlemmer af DMF.

På vegne af DMF's Forretningsudvalg

Erik Damgaard

Kontakt:

Preben Eriksen
Forretningsudvalget Musikformidlingen DMF
Vestergade 19, 1., 8000 Århus C
86130063 / 25326300
bookdmf@remove-this.danskmusik.com

www.danskmusik.com

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder