• A +
  • A -
  • print

Musikere udsat for tyveri på SPOT Festival  

09.05.2017 af Anine Fuglesang DMF

Flere medlemmer fik i weekenden brug for deres instrumentforsikring, da de blev udsat for tyveri under dette års SPOT Festival. Instrumenter og gear for flere tusinde kroner efterlyses nu på Facebook.

Musikerne, der i weekenden fik stjålet instrumenter og andet gear for flere tusinde kroner, har oprettet en side på Facebook, hvor de efterlyser deres stjålne udstyr. (Foto: Facebook/Gearlister - Indbrud på Spot 2017)

Bedst som en ellers vellykket SPOT Festival var ved at lakke mod det sidste, skete det, der bare ikke må ske. En række musikere blev udsat for tyveri, da deres biler blev tømt for instrumenter, mikserpult, mikrofoner og andet gear natten til søndag. Tyveriet skete udenfor Radisson Hotel midt i Aarhus.

Blandt de bestjålede musikere er bandet Mattis, og det er en noget chokeret Abas Christian Bathildy, trommeslager i bandet, der udtaler sig til Aarhus Stiftstidende:  

Jeg havde det som om, jeg kom igennem flere stadier af følelser. Først en helt tom følelse og chok. Så fortvivlelse. Så en periode, hvor man kun kunne grine af det, fordi man ikke vidste, hvad man ellers skulle gøre. Og så chok igen.  

Efterlysning på Facebook

Politiet ved endnu ikke, om der er tale om organiseret tyveri, men det er der noget, der tyder på, mener musiker Jeppe Vingum Jørgensen, der havde parkeret sin bil i Valdemarsgade og gemt sit udstyr under et tæppe.

Jeppe Vingum Jørgensen udtaler følgende til Aarhus Stiftstidende:

Det var den eneste bil i gaden, der havde været indbrud i. Man frygter, at nogen har holdt øje og er fulgt med.

De bestjålede musikere, der har mistet udstyr for flere tusinde kroner, har nu oprettet en side på Facebook med beskrivelser og billeder udstyret, der er blevet stjålet.

Hjælp fra DMF

Hos Dansk Musiker Forbund fik man travlt mandag, da de første skadesanmeldelser kom ind fra medlemmer, der havde brug for deres instrumentforsikring. Og kun få timer senere var skaderne gjort op, og beløbene anvist til deres konto.

Søren Wrist, direktør for DMF Forsikring, udtaler:

Det er vigtigt, at medlemmer, der oplever at få stjålet instrumenter og andet gear, ikke mister jobs på grund af den ulykkelige hændelse. Derfor er det vigtigt, at de hurtigt får udbetalt deres erstatning, så de kan være klar til næste job.

Idet instrumentforsikringen kun dækker instrumenter og grej, der er anført på instrumentlisten, opfordrer DMF alle til at få opdateret deres instrumentliste.

Læs mere om DMF’s instrumentforsikring her  

Nyheder fra MUSIKEREN

Sommertid er festivaltid

27.06.2017

Samplerduoen Den Sorte Skole og Copenhagen Phil flankeret af Father John Misty indtager Orange Scene på dette års Roskilde Festival, mens København får ny festival til august.

Privat fond støtter landsdelsorkester

27.06.2017

Med en fem millioner kroner i donation fra Salling Fondene fordelt over de næste fem år kan Aarhus Symfoniorkester realisere sin vision om udvikling og udvidelse.

Relaterede nyheder