• A +
  • A -
  • print

Nye visumkrav til Canada

01.03.2016 af Morten Fischer DMF

Har du planer om at rejse til Canada vil det som noget nyt være påkrævet, at man på forhånd har ansøgt og fået en elektronisk forhåndsgodkendelse. De nye regler træder allerede i kraft 15. marts 2016.

Skal du rejse til Canada eller skal du mellemlande i Canada skal du fra 15. marts have en elektronisk forhåndsgodkendelse på samme måde som det kendes fra USA, men disse to har altså intet med hinanden at gøre. Godkendelsen går under navnet Electronic Travel Authorization (eTA).

LÆS MERE: Udenrigsministeriets info om pas og visum til Canada

Ifølge hjemmesiden, hvor man ansøger, tager det normalt kun få minutter at få godkendelsen, men det anbefales dog, at man ansøger i god tid i tilfælde af, at der er forhold, som skal undersøges nærmere. Det koster 7 canadiske dollars at ansøge, hvilket svarer til cirka 35 kroner og din eTA gælder i op til fem år eller indtil det pas udløber, som man har ansøgt på baggrund af.

ANSØG: Ansøg om elektronisk forhåndsgodkendelse til Canada

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder