• A +
  • A -
  • print

Politisk opmærksomhed omkring atypisk beskæftigede

01.06.2015 af Birgitte Theresia Henriksen DMF

Hvordan skal fremtidens a-kassesystem for de atypiske beskæftigede se ud? Det spørgsmål blev onsdag den 27. maj diskuteret på konferencen ”Fremtidens a-kasse understøtter vækst” i København.

"Det er meget vigtigt, at vi får fokus på, at udfordringerne med dagpengesystemet ikke er et musikerproblem, men derimod et problem for en meget stor gruppe danskere," siger DMF formand Anders Laursen

Dansk Musiker Forbund og en lang række andre fagforeninger er gået sammen om at sætte fokus på og rådgive Dagpengekommissionen og politikerne om, hvordan man bedst inkluderer de såkaldte atypisk beskæftigede – som fx musikere, skuespillere, billedkunstnere og journalister – i a-kassesystemet for at sikre både tryghed og vækst. Onsdagens konference var første del af en række møder.

Netværk gør stærk

DMF’s formand Anders Laursen, der var med til at arrangere konferencen, glæder sig over det stærke netværk og samarbejde mellem fagforeningerne. For lige nu er a-kasse-systemet skræddersyet til en 37 timers fastansat og tager ikke højde for de mange former for atypiske ansættelser.

”Vi har en fælles sag her, som er utroligt vigtig for vækst i fremtidens Danmark. Og her gør netværk stærk, for det er meget vigtigt, at vi får fokus på, at udfordringerne med dagpengesystemet ikke er et musikerproblem, men derimod et problem for en meget stor gruppe danskere.”

Dagpenge er et tema i valgkampen

Disse atypisk beskæftigede er typisk folk, der er deltidsansatte, tidsbegrænset ansat, vikarer eller selvstændige uden ansatte.

”De atypisk beskæftigede er på Dagpengekommissionens dagsorden, men i hvilken form ved vi ikke endnu,” fortsætter Anders Laursen, der også fortæller, at en dialog er i gang og at der for nuværende har været afholdt et møde med kommissionen.

”Vi kan kun glæde os over, at det nu, hvor valget er blevet skrevet ud, viser sig, at dagpenge tilsyneladende bliver et tema for både rød og blå blok. Dansk Musiker Forbund og de andre fagforeninger vil arbejde på højtryk for at fastholde politikerne i dette fokus. Det er et arbejde, vi gør sammen og ser frem til.”

LÆS OGSÅ: www.dmf.dk/jobogansaettelse/akasseservice/infoomdagpenge

I Danmark er cirka en femtedel arbejdsmarkedet atypiske ansatte, og antallet er steget markant de seneste 30 år.


Fakta:

Dansk Musiker Forbund arbejder sammen med en række fagforeninger for at påvirke politikerne og især Dagpengekommissionen til at tage højde for alle former for ansatte i fremtidens a-kassesystem.

Onsdag den 27. maj mødtes fagforeninger og a-kasser til konference på Nationalmuseet i København for at diskutere, hvordan fremtidens a-kasse kan blive bedre til at inkludere de såkaldte atypisk beskæftigede. Bag arrangementet stod:

  • Dansk Artist Forbund
  • Dansk Journalistforbund
  • Dansk Magisterforening
  • Dansk Musiker Forbund
  • Dansk Skuespillerforbund
  • Kommunikation og Sprog
  • FOA
  • Forbundet Arkitekter og Designere

Til stede var desuden a-kasserne FTF-A, AJKS mfl. samt to politikere fra Enhedslisten. Alle relevante politikere var inviteret. Til efteråret mødes partner igen for at fortsætte dialogen.

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder