• A +
  • A -
  • print

Præcisering af nyheden om onlineundervisning

17.03.2020

Vi har i sidste E-Nyt udsendt mandag den 16. marts informeret om nogle udfordringer i forbindelse med onlineundervisning på de kommunale musikskoler. Det har desværre skabt nogle misforståelser om formålet med informationen. Lad os derfor indledningsvist slå fast, at Dansk Musiker Forbund mener, at onlineundervisning kan være en rigtig god idé både fagligt og i forhold til at fastholde elever.

Årsagen til vores information er, at den direkte og livetransmitterede videoundervisning mellem musikskolelærer og elev kan skabe nogle udfordringer i forhold til de arbejdsmiljømæssige krav, persondatasikkerhed, betaling af udstyr og internetforbindelse. Det fik vi en del medlemshenvendelser omkring i går mandag den 16. marts – og derfor valgte vi at informere herom.

Budskabet i nyheden i går er derfor alene, at vi opfordrer til, at de evt. arbejdsmiljømæssige udfordringer håndteres ved, at lokale aftaler mellem ledelse og lærere om at tilbyde online livetransmitteret undervisning til eleverne, sker ud fra et frivillighedsprincip.