• A +
  • A -
  • print

Sammen om en #enløsningforalle

04.04.2018 af Petrine Jørgensen DMF, OK18

Dansk Musiker Forbund arbejder tæt sammen med en lang række andre fagforeninger i overenskomstforhandlingerne, hvor alle har ét ønske: #enløsningforalle. Derfor står offentlige ansatte på tværs af fag og sektorer sammen og sender et samlet budskab om, at alle offentligt ansatte er lige vigtige og har brug for hinanden.

(Foto: Claus Bech)

Violinist og musiklærer Henrik Jansberg møder børnefysioterapeut Tilde Randsborg på Rigshospitalet til en snak om den varslede strejke og lockout. Tilde Randsborg ser hurtigt Henrik Jansbergs kropsholdning an og konkluderer, at hans venstre skulder er større end den højre.

Henrik Jansberg svarer grinende, at det er godt spottet, da det netop er den skulder, som han holder meget hævet ved sin violinspil. De to fagpersoner joker frem og tilbage om hinandens fag, og hvordan de hver især har brug for hinanden og hinandens fagligheder.

Kort efter snævrer snakken sig hurtigt ind på den varslede konflikt. Henrik Jansberg og Tilde Randsborg er begge tillidsrepræsentanter i deres erhverv, og de er derfor dybt engagerede i den kommende konflikt.

Lønstigninger skal følge med det private

Begge er enige om, at den krævede lønstigning, som skiller vandene, kun er fair.

Henrik Jansberg uddyber:

Det giver ikke mening. For mig at se ligner det mere et politisk projekt, som man ønsker gennemført, og at hele forhandlingen er en spareøvelse.

Tilde Randsborg supplerer:

Det bliver simpelthen nødt til at følges ad, som det hele tiden har gjort. Vi skal have en lønstigning, som passer til samfundet.

De hjælpende hænder

I denne forbindelse fortæller Tilde Randsborg og Henrik Jansberg også, at de er stolte af at være offentlige ansatte, og at de mener, det er enormt vigtigt at stå sammen på tværs af fag og sektorer. Begge tilføjer, at alle de offentlige ansatte bærer samfundet sammen, og derfor er det enormt vigtigt at stå sammen.

Henrik Jansberg fortæller:

Offentlige ansatte skal anerkendes for at være sammenhængskraften, der binder vores samfund sammen. Alt det, jeg arbejder med på det kulturelle og musikalske område, er sammenhængskraften. Her er vi fælles om at opleve noget, som binder os sammen. På samme måde har andre fag, som Tildes, en karakter af at være de fagpersoner, som binder tingene sammen, når tingene er svære. De er de hjælpende hænder.

Det er derfor vigtigt for både Henrik Jansberg og Tilde Randsborg, at der findes en løsning for alle. Det er hele den offentlige sektor, der står sammen om dette.

Henrik Jansberg uddyber:

Det betyder noget, at der kommer en fælles løsning, hvor vi kan se hinanden i øjnene bagefter. Vi skal kunne gå videre efter en løsning og fortsat udvikle vores samfund. Det, synes jeg, er det elementære i det. 

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder