• A +
  • A -
  • print

Skal du udfylde dagpengekort for første gang?

27.03.2020 af Ann-Mari Nostrup

Hvis du skal udfylde dagpengekort for første gang, så har a-kassen FTFa en lille guide her:  https://ftfa.dk/find-svar/dagpenge-og-ledighed/dagpengekortet/

Du skal være opmærksom på, at du skal oplyse løn på dagpengekortet, hvis du er hjemsendt med løn - også selvom du ikke arbejder.  

Hvis du underviser:

Bemærk de særlige regler for, hvordan man oplyser undervisningsarbejde – du skal kende din omregningsfaktor, hvis der er en sådan i dit ansættelsesforhold.  

Eksempel: Får du løn for 5 lektioner i AOF, vil du skulle oplyse 8 timer, da der normalt er en omregningsfaktor på 1,6 for fritidsundervisere. FTFa har en hjælper til at regne timerne om her: https://ftfa.dk/i-fokus/omregning-for-undervisere/  

Honorarer:

Her skal du oplyse lønnen, hvis du eksempelvis har fået fuld/delvis løn for et aflyst spillejob på dagpengekortet. Husk, at FTFa har et særligt musikerbilag - det såkaldte skema til beregning af indtægt: https://www.dmf.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Beregning_af_indtaegt.pdf

Det betyder, at du kan fratrække nødvendige udgifter til spillejobs, inden du oplyser beløb på dagpengekortet.

Hvis der er nogen spørgsmål, så er det bare at kontakte DMF’s a-kasserådgiver Ann-Mari Nostrup. Og vær heller ikke bange for at tage direkte kontakt til FTFa eller den a-kasse, du er medlem af – de står også klar til at hjælpe.