• A +
  • A -
  • print

Smalt medieforlig indgået

08.07.2018 af Petrine Jørgensen DMF

”Medieforliget er på mange måder en blandet landhandel,” lyder det fra Anders Laursen om regeringens og Dansk Folkepartis nye medieforlig.

Foto: Jordan Mixson

Medieforliget betyder en massiv nedskæring på 1,1 milliarder kroner på dansk medieindhold og Public Service, herunder en besparelse på 20 procent på DR.

Læs også Husk musikken i medieforliget

Fortsat fokus på danskproduceret musik

Umiddelbart ligger aftalen dog op til, at DR fortsat skal have fokus på formidling af dansksproget og danskproduceret musik i både tv og radio. Derudover ønsker aftalepartierne at øge andelen af dansk musik på tværs af alle musikbårne radiokanalerne. De nærmere musikprocenter vil blive sat i den kommende Public Service aftale. Det vides derfor endnu ikke, hvilke konkrete ambitioner der er for danskproduceret og dansksproget musik, før Public Service-aftalen er indgået. 

DR’s orkestre og kor videreføres

Derudover er det indskrevet i medieforliget, at DR’s orkestre og kor videreføres. Det er en rigtig positiv nyhed.

Nye kulturkanaler

I medieaftalen står der også, at en ny digital radiokanal udbydes til formidling af kultur, herunder klassisk musik. Ud over et offentligt tilskud, skal den også finansieres af reklameindtægter mv. Kanalen skal placeres vest for Storebælt, og produktionen skal finde sted uden for hovedstadsområdet.

Derudover igangsættes der et udbud af en ny tv-kanal med kulturindhold og folkeoplysning. Kanalen udbydes med et årligt offentligt tilskud på 50 mio. kr. og med adgang til reklameindtægter mv. Hovedsædet placeres vest for Storebælt, og produktionen skal finde sted uden for hovedstadsområdet, står der i aftalen.

Et ambivalent medieforlig

Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund, siger generelt om medieforliget:

Overordnet er medieforliget på mange måder en blandet landhandel. Det bliver nogle af de største besparelser, vi nogensinde har set på dansk medieindhold og Public Service, hvilket er rigtig ærgerligt, da der i denne tid i allerhøjeste grad er et pres fra de store tech-giganter som Facebook, Google, Amazon. Så derfor er der endnu mere brug for dansk medieindhold og Public Service end nogensinde. Udfordringerne med de store tech-giganter er desværre ikke nævnt i medieforliget. Ja, det er som om, man italesætter virkeligheden, som det passer politisk -  i skrigende modsætning til virkelighedens store udfordringer.

Derudover er det positivt, at aftalepartierne fortsat vil have fokus på kultur og dansk musik. Dog kunne man forestille sig, at det stadig vil blive svært for den danske musiks vilkår med de massive besparelser på DR. Fremtiden vil vise, hvad alle disse ændringer konkret vil betyde for dansk kulturliv og for musiklivets mange genrer

Nyheder fra MUSIKEREN

Spillested overtræder ikke ligestillingsloven

06.02.2019

Kulturminister Mette Bock giver grønt lys til spillestedet Forbrændingen, så de i hele 2019 udelukkende kan booke kvindelige hovednavne til plakaten med tilskud fra honorarstøtteordningen.

Barbara Hannigan modtager Sonnings Musik 2020

06.02.2019

Det bliver sangerinde og dirigent Barbara Hannigan, der modtager den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris i 2020.

Relaterede nyheder

Husk musikken i medieforliget - 08.05.2018 14:05